L&F: Biosolutions kan nedbringe landbrugets CO2-udledning, men vi har hårdt brug for politisk hjælp

Den grønne omstilling er i fuld gang. Både inden for byggeri, industri, tekstil og ikke mindst i landbrugs- og fødevareerhvervet.

Hver dag bliver der hos landmænd og virksomheder arbejdet på at finde bedre, grønnere løsninger, så vi kan producere de samme fødevarer med et mindre udslip af drivhusgasser. Og her er biosolutions en vigtig brik.

Biosolutions er mikrobiologiske løsninger, der udnytter enzymer, mikroorganismer og bakteriekulturers egenskaber til at udvikle grønnere produkter, og som kan udgøre alternativer til traditionelle, kemiske og fossile produkter.

Helt konkret skaber biosolutions større effektivitet i landbruget og fødevaresektoren blandt andet ved at reducere energiforbrug, øge udbytter i afgrøder, forlænge holdbarhed i fødevarer, levere alternative proteiner og reducere behovet for gødning og pesticider.

Biosolutions spiller også en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle plantebaserede fødevarer i en større skala i Danmark. De kan for eksempel bidrage med fermenteringsløsninger, ingredienser og smagsforstærkere, øget næringsværdi og forarbejdningsmuligheder.

De mikrobiologiske løsninger findes i mange former, og fælles for dem alle er, at de kan bidrage til den grønne omstilling og erhvervets klimaambitioner.

Væk med barriererne

En af de virksomheder, der allerede udvikler og eksperimenterer med biosolutions, er andelsselskabet KMC, der arbejder med kartofler og kartoffelstivelse.

KMC udvikler og producerer fødevareingredienser med det formål at erstatte animalske ingredienser, og det betyder, at de i dag er godt på vej til at kunne erstatte animalsk gelatine med modificeret stivelse i blandt andet vingummi og ost.

Kartofler har et lavt klimaaftryk, og derfor er KMCs arbejde med at dyrke, udvikle og producere kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri en stor og vigtig del af erhvervets målsætning og ambition om at reducere drivhusgasudledningen globalt ved hjælp af danske teknologier.

Der er dog en række barrierer, der står i vejen for, at løsningerne for alvor kan komme i anvendelse i både Danmark, EU og i resten af verden.

For landbrugs- og fødevaresektoren drejer nogle af de største, politiske barrierer sig om godskrivning af produkternes anvendelse i klimaopgørelser, godkendelse af nye mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, mærkning og anprisning af fødevarer, utidssvarende GMO-lovgivning samt godkendelsesprocedurer i forbindelse med Novel Food-godkendelser.

Derfor opfordrer vi til politisk handling, så vi kan få en mere smidig godkendelsesproces og få gavn af alle de biosolutions, der allerede er på vej.

Forskning og udvikling er vejen frem

Danmark har en stærk tradition for udvikling af biosolutions og særligt inden for foder og fødevareingredienser.

Den tradition udspringer blandt andet fra landbruget og den stærke forskning og udvikling, som er bygget op gennem årtier med et stærkt fokus på at producere mere med mindre input.

Landbruget dannede i sin tid grobund for det, vi i dag kender som Novo Nordisk.

Landbruget sad blandt andet inde med gæringsteknologier og insulin fra slagtedyr, hvilket betød, at Danmarks nu største medicinalvirksomhed kunne påbegynde deres lægemiddeleventyr.

Siden er der sket utrolig meget både inden for landbruget og medicinalverdenen, og alt sammen er sket med udgangspunkt i forskning og udvikling. For at optimere og gøre det endnu bedre, end vi gjorde i går.

Og det er den vej, vi skal fortsætte ad.

Hvis biosolutions fortsat skal være en styrkeposition i Danmark, skal vi blive ved med at styrke forskningen i de sektorer, hvor løsningerne skal i anvendelse.

Bioteknologiske løsninger er et af fire spor i det missionsdrevne partnerskab AgriFoodTure. Når bioteknologien udvikles i samarbejde med det erhverv, som skal anvende den, opstår netop den stærke og erhvervsrettede løsning, som bidrager til, at missionen om klimaneutralitet kan opnås.

Derfor opfordrer vi til, at der politisk bakkes op om langsigtede investeringer i de missionsdrevne partnerskaber, og at der etableres en stærk koordinering med de faglige ministerier, så løsninger hurtigt kan blive godkendt og finde anvendelse i erhvervet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk