Klimaændringer rammer fødevarer til de fattigste
DEBAT: Klimaændringerne rammer Jordens fattigste hårdest. Desuden bliver situationen for den fattigste del af befolkningen ofte overset i klimadebatten. Men ansvaret er flygtigt. Sådan lyder det fra dagens debattør, Karsten Klint Jensen.
Af Karsten Klint Jensen
Lektor, Fødevareøkonomisk Institut
Når talen falder på udfordringerne fra den globale opvarmning, så er der helt naturligt fokus på at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser for dermed på langt sigt at begrænse den globale opvarmning. Det er jo vejen til også at begrænse omfanget af skadevirkningerne fra de klimaændringer, som opvarmningen vil føre med sig.
Derimod er der i Danmark ikke meget fokus på at imødegå de skadevirkninger, der allerede nu synes at have meldt sig, og som uanset en begrænsning af udledningen af drivhusgasser vil melde sig i stigende omfang i de kommende årtier.
De fattige overses
Ser vi mere specifikt på klimaændringer og fødevarer, genfinder vi den samme overordnede tendens. Det er fødevareforbrugets bidrag til drivhuseffekten, herunder især forbruget af kød, der umiddelbart springer i øjnene i Danmark. Her synes der at være et oplagt område, hvor den enkelte kan yde sit bidrag. Men klimaændringerne har allerede nu haft negative konsekvenser for fødevaresituation for den fattigste del af befolkningen på Jorden, og problemerne vil få stigende omfang i de kommende årtier.
Problemet er ikke bare, at klimaændringernes største skadevirkninger på fødevareproduktionen rammer de områder på Jorden, hvor de meget fattige er koncentreret. Problemet er også, at de fattigste er mest sårbare over for skadevirkninger af klimaændringerne. Den ultimative fattigdom er ikke at have ressourcer nok til at sikre sig tilstrækkelig mad. Er man i eller tæt på den situation, mangler man selvfølgelig de ressourcer, der er nødvendige for at kunne reducere risikoen fra klimaændringer.
Det er således svært at se, hvordan det kan undgås, at klimaændringerne kommer til hensætte flere i absolut fattigdom og sult, uden der tilføres massiv støtte udefra. Og det vil ske, uanset hvor meget der vil blive gjort for at reducere den globale opvarmning på lang sigt. I det lys forekommer det dybt tragisk, at de fattigstes situation samtidig har tendens til at blive overset.
Flygtigt ansvar
Stillet over for udfordringer fra klimaændringerne er det meget nærliggende at føle ansvar for, om ens livsstil bidrager til skadevirkningerne. Det virker åbenbart forkert at leve på en måde, der påfører andre skader. Det er langt sværere at føle ansvar over for de fattiges situation. Fattigdommen kan ikke på samme entydige måde henføres til, at vi her i Danmark handler forkert.
Nogle har forsøgt at argumentere for, at de fattige dybest set har rettigheder, som vi i vores del af verden historisk har krænket eller aktuelt krænker, så vi altså også i denne sammenhæng med vores livsstil har påført eller påfører de fattige skader. Det ændrer imidlertid ikke på, at ansvaret herfor stadig forekommer mere flygtigt.
Der er således ingen tvivl om, at det kræver en betydelig overvindelse at påtage sig et ansvar for de fattige. Men det forsvinder problemet jo ikke af. De fleste vil gerne gøre noget for klimaet, og de vil gerne vide, hvad der er rigtigt at gøre. Men kan man leve med en følelse af at gøre det rigtige, hvis man samtidig overser de fattiges problemer?
