Kastration med bedøvelse vil kræve 80 dyrlæger

NYHED: Hvis danske pattegrise skal bedøves inden kastration, vil det koste 175 mio. kr. og 80 dyrlæger på fuld tid, siger justitsministeren.

Det vil ikke være let at forbyde kastration af smågrise uden bedøvelse i Danmark.

Det var budskabet fra justitsminister Lene Espersen (K) på et samråd i Folketingets Fødevareudvalg onsdag eftermiddag.

Et forslag om at påbyde at bedøve grisene inden det omdiskuterede snit vil nemlig koste erhvervet 175 mio. kr. og vil beskæftige helt op til 80 dyrlæger på fuld tid. For det første er det dyrt, og for det andet vil det være særdeles svært at finde ledige dyrlægehænder for øjeblikket, fastslog ministeren.

Login