K: Alle børn skal have adgang til sund mad i skolen

SKOLEMAD: Alle skoleelever skal have adgang til sunde måltider, er S, SF og K enige om, men forældrene skal selv betale, mener K.

I tirsdags fremlagde Forebyggelseskommisionens sine forslag, og den slog fast, at kvaliteten af de eksisterende kommunale madordninger er svingende. Hvis skolemaden skal have en sundhedsmæssig effekt, skal den være sund og spændende, og ét af deres 52 forslag er derfor en certificeringsordning af skolemaden.

Men der skal mere til, hvis folkesundheden skal forbedres, mener Jakob Sølvhøj, formand i FOAs pædagogiske sektor.

"Der er ingen tvivl om, at dårlige vaner grundlægges i en ung alder, og hvis et godt og nærende måltid blev serveret i folkeskolen, ville vi kunne forebygge overvægt og fedme langt bedre. Kommissionen mener, madordningen vil koste tre milliarder på landsplan, men de penge vil blive sparet mange gange sammenlignet med de udgifter, der vil komme på sundhedsområdet, hvis vi ikke sætter ind nu," siger han.

Login