Intet forbud mod usunde reklamer

NOTE: Forslaget om reklameforbud for usunde fødevarer faldt allerede ved førstebehandlingen.

Der bliver intet forbud mod reklamer for usunde fødevarer over for børn.

Folketinget førstebehandlede i fredags et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne om at forbyde de usunde reklamer, men det blev hurtigt skudt ned af både regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Forbrugerminister Carina Christensen (K) henviste i stedet til den såkaldte 13-punktsplan, som detailhandlen har fremlagt med forslag til, hvordan man kan fremme de sunde fødevarer i butikkerne. Hun lovede derudover, at der vil blive iværksat en undersøgelse og nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til et større, frivilligt kodeks.

Login