Innovationscenter for Økologisk Landbrug: Centrale principper spænder ben for økologien som cirkulær frontløber

Madaffald for sig. Plast i den med det lilla klistermærke. Papir i den blå. Fra 1. januar i år har langt de fleste danskere sorteret affald i op til ti fraktioner, og det er fantastisk.

Når vi affaldssorterer så meget, skaber det et potentiale for at genanvende endnu mere. Plasticaffald bliver til nyt plastic, og brugt papir bliver til nyt papir.

Som det er i dag, kan madaffald også blive til ny mad. Og også til ny økologisk mad, hvis det bliver håndteret korrekt.

Men det er ikke altid tilfældet, og i Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi med løsninger, der skal gøre det muligt at returnere flere rest- og affaldsprodukter til det økologiske landbrug, for her har økologisk fødevareproduktion oplagte potentialer til at bidrage endnu mere til den cirkulære økonomi. 

Der er for eksempel et stort uudnyttet potentiale i at bruge madaffald som foder til økologiske dyr, og brug af madaffald som gødning på økologiske marker kræver fortsat fokus på at reducere urenheder. 

Øko-principper arbejder imod hinanden

Det cirkulære potentiale vil økologien gerne høste, men der er et åbenlyst dilemma, som vi, der arbejder med økologien, bliver nødt til at forholde os til, hvis det skal lykkes.

Dilemmaet knytter sig til to af de fire økologiske principper, som er selve økologiens byggesten. For når det handler om cirkulær økonomi, spænder kredsløbsprincippet og forsigtighedsprincippet ben for hinanden.  

Kredsløbsprincippet vil recirkulere, arbejde ressourceeffektivt og skabe nye gødningskilder. Forsigtighedsprincippet holder derimod igen og bekymrer sig om potentielt forurenende indholdsstoffer og fysiske urenheder.

Det giver økologien - med forsigtighedsprincippet i hånden - grund til at afvise nye cirkulære muligheder, som den omfattende affaldssortering har skabt for os.

Begge principper er afgørende for økologien, men de skal finde en balance.

Urent spildevandsslam ud over markerne

Lad mig uddybe dilemmaet med et eksempel.

I takt med at de politiske ambitioner om økologisk vækst stiger, øges behovet samtidig for at finde nye gødningskilder som supplement til husdyrgødning og kvælstoffikserende planter.

Her er det afgørende, at vi som samfund tillader nye og flere gødningskilder for at understøtte en vækst i det økologiske landbrug.

Madaffald fra den kommunale dagrenovation bruges allerede som gødning på økologiske arealer, men mikroplast er en potentiel udfordring, og på det grundlag vil økologiens beslutningstagere nok opstille yderligere kvalitetskrav med henvisning til forsigtighedsprincippet.

Det samme gør sig gældende med spildevandsslam, hvor systemerne til behandling af slammet er vurderet utilstrækkelige til at sikre den nødvendige renhed.

Det er lige her, at de to økologiske principper ramler sammen.

Økologien vil gerne recirkulere, men bekymrer sig også om potentielt forurenende indholdsstoffer og fysiske urenheder. Derfor er der i dag mange mulige rest- og affaldsprodukter, som økologien afviser at bruge som gødning.

{{toplink}}

Men hvor stiller det os så? Siger jeg, at vi skal hælde urent spildevandsslam ud over markerne, og at vi skal ignorere truslen fra mikroplast i vores madaffald? Nej, selvfølgelig ikke. 

Jeg mener blot, at vi skal turde tage snakken om, hvordan økologien kan leve op til selvbilledet som cirkulær frontløber.

Politisk vilje til at flytte økologien

Jeg ved godt, at jeg på baggrund af de her linjer risikerer at blive uvenner med økologer, som vil mene, at jeg svigter de økologiske principper ved at pege på de interne benspænd.

Meningen med dette debatindlæg er ikke at skabe fjender. Tværtimod.

Jeg elsker de økologiske principper og udfordrer dem ikke på deres berettigelse. De er hele grundlaget for mit arbejde – de er selve spillepladen.

Jeg siger blot, at økologien bør stræbe efter at få endnu flere muligheder inden for rammen af de økologiske principper. Jeg spørger, om det er tid til at kigge på nogle af vores risikovurderinger igen? Om vi kan gøre noget, der er smartere?

Jeg mener, at økologien skal være cirkulær frontløber, og at vi kan gøre det endnu bedre på den front, end vi gør i dag, for at sikre et bæredygtigt landbrug – og samfund – for fremtiden.

Lige nu er der politisk vilje til at flytte økologien, fordi regeringsgrundlaget rummer en målsætning om fordobling af det økologiske areal og det økologiske salg i 2030 – det er der altså kun syv år til.

Tænk, hvis vi forløser økologiens potentiale?

Det er en åbning til at flytte landbrugsproduktionen i økologisk retning. Derfor skal vi adressere det her cirkulære dilemma nu.

Med en forventet vækst i det økologiske areal kan restprodukter nemlig bidrage til at opfylde et øget behov for næringsstoffer i det økologiske landbrug.

Og samlet set er økologien ikke i mål på den cirkulære dagsorden.

Dermed ikke sagt at der findes bedre eller mere komplette produktionsformer, men træder vi et skridt tilbage og betragter økologiens rolle som cirkulær frontløber udefra, bør det sætte tankerne i gang hos økologiske producenter, borgere og forbrugere. 

For tænk, hvis vi kunne luge ud i de cirkulære udfordringer.

Tænk, hvis vi med hånden på hjertet kunne sige, at vi gør alt for at genanvende vores restprodukter bedst muligt.

Tænk, hvis det netop er det, der kan gøre økologien mere troværdig over for forbrugerne? 

Måske kan en forløsning af det potentiale, som økologien har inden for den cirkulære økonomi, skabe større opbakning hos dem, der fortsat ser flest økologiske huller i osten?

debat@altinget.dk