Greenpeace: Lav uvildig undersøgelse af styrelse

Af Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace i Danmark

Efter en afsløring af, at NaturErhvervstyrelsen bevidst har set gennem fingre med omfattende snyd med fiskekvoter til et måske trecifret millionbeløb, lader miljø- og fødevareministeren nu styrelsen undersøge.

Eva Kjer Hansen har strakt sig så langt som over for DR at bekræfte, at noget tyder på, at der er sket en omgåelse af reglerne. Problemet er, at dem, hun har bedt undersøge styrelsen, er styrelsen selv.

Vi mener, der er grund til at bore i, hvordan ministeren stadig kan have så stor tillid til sin styrelse.

En lille jolle - stor fangst
Sagen er kort, at DR2 i en dokumentar forrige uge kunne afsløre, at en af Danmarks rigeste fiskere – Henning Kjeldsen fra Skagen – har brugt kreative manøvrer til at tilegne sig flere fiskekvoter, end loven tillader.

Han har via lyssky selskabskonstruktioner - med blandt andet sin kone som ejer – kunnet tilkøbe sig en masse fisk, som en lov, der trådte i kraft i 2012, ellers burde have afholdt ham fra at have kontrol over. Blandt andet er for over 81 millioner kroner fisk tilknyttet en 5,5 m lille jolle.

Denne lille jolle har altså fisk til at kunne lande 27 ton fisk om dagen, ugen rundt, året rundt. Noget, den selvsagt ikke gør eller overhovedet er i stand til. Ja, ingen ved faktisk, hvor den lille jolle er.

Hån mod retsfølelsen
I DR2's program kom det frem, at NaturErhvervstyrelsen – som er dem, der forvalter reglerne - i årevis har vidst, at fiskere har undermineret de politiske ønsker om at stoppe kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. Det er sket, uden at NaturErhvervstyrelsen har grebet ind - endsige advaret det politiske system.

NaturErhvervstyrelsen kontrolchef Mik Jensen forsvarer, at konstruktionen mellem kvotekongen og hans familie er efter lovens bogstav. De udnytter blot et 'kreativt hul' til “stråmandsgesjæft”.

Det er på alle måder dybt problematisk.

Greenpeace vil derfor opfordre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og Folketingets partier til, at det bliver en uvildig instans, der skal undersøge sagens omfang, og hvor ansvaret for miseren skal placeres.

Den nuværende løsning er en hån imod retsfølelsen, og konklusionen vil stort set være ubrugelig i kampen for et fair og bæredygtigt fiskeri uden monopoldannelse og kvotekonger.

Imod de politiske hensigter
Kvotekoncentration og kvotekonger har stort set udraderet det danske naturskånsomme kystfiskeri. Det betyder, at 47 havne er lukkede, og endnu flere er trængte. Og det går ud over fiskeriets miljømæssige bæredygtighed, fordi fiskeri med garn, krog og tejner er langt mere bæredygtigt end det ellers fremherskende – og stadigt stigende – bundtrawlsfiskeri.

Greenpeace har i årevis været vidne om, at NaturErhvervstyrelsen har undermineret politiske hensigter og kørt sololøb på fiskeripolitikken. Det skal stoppes nu. For NaturErhvervstyrelsens sololøb arbejder stik imod politiske hensigter om at fremme det danske kystfiskeri.

Mærke for naturskånsomt fiskeri
Her er et par yderligere eksempler:

Sidste år fik styrelsen skrevet en rapport, der konkluderede, at et mærke for naturskånsomt fanget fisk ikke havde gang på jord. Rapporten var rystende dårlig, og for en, der ved bare lidt om fiskeri, var det tydeligt, at konklusionen ikke kunne bruges til noget som helst.

Styrelsen valgte dog først at offentliggøre rapporten, efter de politiske forhandlinger om et kystfiskermærke var overstået, hvilket betød, at ingen kritiske røster eller kritikpunkter til rapporten kom frem, og et mærke for naturskånsomt fiskeri blev skudt til hjørne.

Puljer for markedsføring
I november sidste år aftalte størstedelen af Folketingets partier, hvordan midlerne fra EU's Hav- og fiskeriudviklingsprogram skulle bruges i årene 2014-2017. Prioritering af kystfiskeriet er nævnt flere gange, og der afsættes specifikt midler til at udnytte markedspotentialet for kystfanget fisk og støtte afsætning af kystfanget fisk.

Da NaturErhvervstyrelsen i sommers åbnede puljerne for markedsføring, gjorde de det i første omgang kun for de store etablerede foreninger – og ikke for de kystfiskere, der står på spring for at lave et mærke. De må pænt vente til anden runde.

Det er – som en anden debattør skrev her på siden for nogle dage siden – ved at være sidste udkald for kystfiskeriet. Og det står lysende klart, at det ikke bliver styrelsen, der hjælper det på fode igen – snarere tværtimod.

Derfor håber jeg, at Folketinget ikke vil lade NaturErhvervstyrelsen undersøge sig selv, vil stoppe kvotekongerne og skabe de rette rammer for, at det naturskånsomme kystfiskeri atter kan blomstre.

debat@altinget.dk