Fremtidens kødkontrol findes i Holland

BAGGRUND: I Holland er slagteriet Vion allerede i gang med den risikoorienterede kødkontrol.

Debatten om kvaliteten af fødevarekontrollen raser over hele Europa. Men nogle lande er længere fremme end andre.

Mens politikerne i Danmark således i disse måneder diskuterer på højtryk, om fødevarekontrollen skal gøres mere risikoorienteret og målrettes særligt udvalgte virksomheder, er man nemlig allerede i fuld gang med den risikoorienterede kontrol på slagteriområdet i Holland.

"Intelligent" kødkontrol
Slagteriet Vion har implementeret en ny og "intelligent" metode til kødkontrol, der inddrager hele historien bag de slagtede dyr lige fra staldforhold, fodring og medicinforbrug til bakterieinfektioner. Oplysningerne om dyrene gør, at man på slagteriet ikke længere behøver at samlebåndskontrollere samtlige slagtede dyr, men kan koncentrere sig om de dyr, hvor man ud fra baggrundsoplysningerne ved, risikoen for f.eks. en bakterieinfektion er størst.

Login