Erhvervssamarbejde: Landbruget er en rugekasse for innovation, så drop snakken om uundgåelige afgifter

Afgifter er nødvendige for landbruget, så lad os hellere tale om, hvordan vi omdanner sektoren til fremtidens behov, skriver Kim Rahbek Hansen og Mikkel Wesselhoff fra Business Lolland-Falster.

Debatten om CO2-afgifter på landbruget er endt i ringhjørnerne.

De sædvanlige modsætningsforhold er tegnet skarpt op, og der bliver råbt højt. Larmen overdøver en langt væsentligere samtale, som, efter vores mening, begynder et helt andet sted.

Dansk landbrug kan betragtes som kritisk infrastruktur på lige linje med vand- og energiforsyning. Alene af den grund skal vores landbrug indgå i nationens samlede strategiske overvejelser.

Intet land kan klare sig uden sin egen fødevareproduktion.

Vi efterlyser en fornuftig dialog om, hvordan vi sikrer en sund, næringsrig national fødevareforsyning i en verden, hvor pandemier, krige og klimamæssige udfordringer presser de globale forsyningskæder.

Landbruget som klimakæmper

Fremtidens landbrug handler naturligvis ikke kun om Danmarks egen formåen og overlevelse. Vi skal også bidrage til kampen mod klimaforandringerne på andres vegne. 

Vi har i dag både muligheden for og kompetencerne til at spille en langt mere væsentlig rolle som globale medspillere, når det handler om forsyningssikkerhed.

Vi kan tilbyde forskning og innovation i nye og mere grønne produktionsløsninger.

Vi kunne være det Danmark, som er kendt som et globalt udviklingscenter for synergierne mellem energi- og fødevareproduktion og mellem procesindustri og landbrug.

Det Danmark, hvor vi ikke udelukkende tilpasser fødevareproduktion og -samhandel ud fra kommercielle principper, men også klimamæssige, demokratiske og sikkerhedsmæssige principper.

Det lyder nemmere sagt end gjort, men på Lolland-Falster møder vi hele tiden folk i landbruget, som faktisk har taget hul på den fremtid.

Spinatfrø og krysantemum som erstatning

De arbejder på at skabe sunde og begavede forretninger, som kan brødføde fremtidens marked. De prøver at gøre sig fri af klimaafgifterne gennem omlægning af deres landbrug.

Det sker eksempelvis gennem dyrkning af radiser, krysantemum, spinatfrø, bælgfrugter og ærter, som erstatning for mere CO2-belastende afgrøder.

{{toplink}}

Andre landbrug på øerne gør restprodukter fra planteavl til energi via processer, som også forbedrer udnyttelsen af sol- og vindenergi, og andre igen sikrer, at industrien kan få adgang til plantebaserede alternativer til plast.

Denne vilje til forandring sker naturligvis ikke kun på Lolland-Falster, men uanset hvor, skal den løsningsorienterede tilgang ikke bare være mere i fokus, men også anerkendes og tilskyndes.

Den næste innovative rugekasse

Dansk landbrug har netop nu chancen for at blive den næste store rugekasse for innovation, hvis vi vil gribe den. Potentialerne er ikke blot arbejdspladser og eksport. Udviklingen kan bidrage til et globalt løft af fødevare- og energisektoren, samtidig med at udledningen af CO2 mindskes.

Oveni kommer den meget lovende udvikling af eksisterende teknologier og teknikker, som på ingen måde har mistet pusten.

Så selvfølgelig kan og skal landbruget løfte sin del af opgaven i forhold til klima, og jo hurtigere den sag er afklaret, jo bedre. Men på den anden side af diskussionen om afgifter på udledning venter en vigtig samtale om ambitioner for udvikling.

{{toplink}}

Forrige artikel Seges Innovation: Centrale pointer mangler i Klimarådets nye analyse af Danmarks arealanvendelse Seges Innovation: Centrale pointer mangler i Klimarådets nye analyse af Danmarks arealanvendelse Næste artikel CIP Fonden til forskere: Pyrolyse er et klimakinderæg, der kan fortrænge Putins gas CIP Fonden til forskere: Pyrolyse er et klimakinderæg, der kan fortrænge Putins gas