Følelsesladet GMO-debat, tak!

DEBAT: GMO kan være en god idé, hvis vi sikrer, at de er i et lukket kredsløb, og at forbrugeren selv kan tage stilling gennem mærkning af fødevaren. Men økonomisk gevinst for producenterne er ikke nok, skriver MEP Christel Schaldemose (S).

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Eva Kjer Hansen har sat gang i debatten om GMO på ny. Hun skriver, at følelser får lov at styre debatten. Jeg anerkender, at det er nødvendigt med en debat om emnet. Men en debat skal være baseret på ærlighed og accept mellem de forskellige aktørers holdninger. At afvise kritikerne af GMO som følelsesladede, det gavner ikke viljen til at nå ind til kernen i sagen.

Jeg vil godt debattere GMO, men kun hvis de aktører, heriblandt fødevareministeren, der gerne ser ændringer, også anerkender, at følelser, eller snarere holdning til naturen er et gangbart argument i debatten. 

Det er altså ikke mangel på viden, der gør, at vi er nogle, der er skeptiske over for forandringer i vores gmo-politik. Det er frygten for, hvad der sker med vores natur i fremtiden. Jeg er oprigtigt optaget af, hvad det er, vi giver videre til kommende generationer.

Ikke kun for aktionærernes skyld
Og så er frygten blandet med en skepsis overfor, om der nu også er en samfundsnytte i at ændre vores restriktive politik. For u-landene ja, der er der nok en nytte i det, i hvert fald indenfor visse sektorer. Men i Danmark og EU? Jeg tvivler.

Derimod er jeg ikke i tvivl om, at det økonomisk har en nytteværdi. At kunne lave nye fødevareprodukter på kortere tid, det er forståeligt nok klart at foretrække for aktionærerne. Men skal vi ændre vores politik af den grund?

Jeg er stadig ikke overbevist, men ok. Her er et forslag: Lad os prøve som forsøg at åbne op for mere GMO i dele af fødevareproduktionen under visse forudsætninger.

Kun i ingrediensproduktionen i første omgang
Kun hvis det er i et såkaldt "contained use". Altså i et sluttet kredsløb, hvor der ikke sættes afgrøder ud i naturen, eller hvor den gensplejsede mekanisme ikke kommer i berøring med ukontrollerede forhold.

Kun hvor der udelukkende tillades homologe gensplejsninger. Altså hvor der ikke gensplejses på tværs af artsbarrierer. Hvor der reelt er tale om nærmest klassisk mutation. Eller forædling, om man vil, men blot kontrolleret via gensplejsning i stedet for via den noget mere ukontrollerbare strålingsforædlings proces.

Og efterfølgende skal produkterne, der indeholder ingredienser, der er GMO-fremstillet, mærkes med dette. Så er forbrugeren oplyst om processen med gensplejsning. Så lad os se, hvad der sker.

Hvis forbrugerne køber, må det være fordi, de accepterer, hvis de ikke køber, må det være fordi, de ikke er interesseret. Og så er der vel ikke meget borger- eller samfundsnytte over det. Men snarere økonomisk nytte. Og så er det en helt anden historie. Der vel handler om kortsigtede økonomiske gevinster. Over for dette, er følelser eller en holdning til naturen vel lige så gangbar?

Forrige artikel Vi kan gøre en indsats for klimaet – og landbruget Næste artikel Mad og måltider i verdensklasse