Fødevarepolitisk netværk ser dagens lys

NYHED: Om få uger stiftes et nyt fødevarepolitisk netværk for alle fødevarepolitisk interesserede.

Det politiske fokus på fødevare-, kost- og ernæringspolitik bliver stadig mere intenst.

I slutningen af oktober stiftes nu også et nyt fødevarepolitisk netværk af konsulentvirksomheden Samuelsen, der skal hjælpe professionelle fødevarepolitiske aktører til større viden og indsigt på området.

"Vi vil gerne skabe et forum, hvor man kan udveksle erfaringer og information både mellem deltagerne, som gerne skulle være fra forskellige typer organisationer, og fra de eksterne oplægsholdere - f.eks. embedsmænd, forskere og aktører fra interesseorganisationer," siger Morten Samuelsen, der er direktør for Samuelsen.

Login