FødevareDanmark: Ungeklimarådets anbefalinger er historieløse

I 2013 viste en undersøgelse, at en fjerdedel af de unge var af den formening, at den tyske kansler Otto von Bismarck (1815 – 1898) var Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark under 2. verdenskrig, og næsten lige så mange mente at vide, at den svenske forfatter August Strindberg (1849 – 1912) reddede mange jøder i samme periode.

Det kunne være interessant at vide, om dette historiekendskab har rykket sig siden, men meget tyder desværre på, at det ikke er tilfældet.

Nu har Ungeklimarådet således kastet sig ind i debatten om en klimaaftale for landbruget og i den forbindelse antydet en skræmmende uvidenhed om, hvorfor Danmark er, hvad Danmark er: Et land med et intensivt landbrug.

De har tydeligvis ikke hørt om den nationale katastrofe, som nederlaget i 1864 var for dette land, der måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg og dermed sin væsentligste landbrugsproduktion. 40 procent af Danmarks areal gik tabt, og med navnlig Holsten forsvandt en meget stor del af landbrugsproduktionen. Det er ikke for meget sagt, at landet standede i våde, og at gode råd var dyre.

Et land med lille plads at producere på
Og jo, man fandt på råd. Under devisen ”hvad udad tabes, skal indad vindes” gik man i gang med at dyrke, hvad dyrkes kunne, og så stiftede man blandt andet Hedeselskabet med Dalgas som den første direktør og udviklede i det hele taget en masse viden til at skabe en intensiv landbrugsproduktion i det, der var tilbage af Danmark.

Og skønt Nordslesvig jo atter blev dansk i 1920, er vi stadig et land med forholdsvis lille plads at producere på.

Ikke desto mindre anbefaler Ungeklimarådet, der er nedsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at 30 procent af ”landarealet” skal være ”natur” i 2030. To tredjedele heraf skal være naturzoner ”uden nogen form for ressourceudvinding”, mens der på resten kan tolereres ”skånsom skovdrift”.

Råd til at tage nye skridt
Disse og andre forslag kommer sig af, at Ungeklimarådet har erfaret, at Danmark ”skraber bunden”, når det gælder vild natur i EU-landene. Det gør vi såmænd nok, og det skyldes altså, at jorden og havet har været de naturressourcer, vi har haft at bygge vores velfærd på.

Nu kan vi så føje vinden og solen til, fordi teknologien dertil er ved blive udviklet, men den ville vi ikke have, hvis ikke innovationssamfundet Danmark havde taget syvmileskridt på baggrund af en nødsituation, som kunne have medført hele nationens undergang, men som i virkeligheden viste sig at føre til velstand.

Så takket være disse skridt har vi nu råd til at tage nye, men er det klogt i sådanne satsninger at opgive, hvad man kalder ”core business”, når man ikke har konkrete udsigter til en ”business”, der kan erstatte de indtægter, den giver?

Anbefalinger kan føre til, at Danmark må begynde forfra
Ungeklimarådet anbefaler, at det landbrug, der bliver tilbage, omstilles, så det ”i langt højere grad baserer sig på planter til gavn for natur, klima og sundhed”. Lad være, at rådet dermed bevæger sig uden for sin klimadagsorden, men når det nu gør det, kunne det passende også have bragt en helt afgørende faktor med ind i billedet: Økonomien.

Bortset fra en CO2-afgift, som jo ikke i sig selv forøger samfundsværdien, har Ungeklimarådet ingen ideer til, hvordan alle de tabte indtægter skal erstattes. Det er det måske heller ikke blevet spurgt om, og så behøver man jo ikke svare, men så er anbefalingerne altså svære at tage alvorlige, især når de er så omkalfatrende og med så vanvittigt vidtrækkende økonomiske konsekvenser.

For hvis den økonomiske side af sagen ikke også er håndteret, kan rådets anbefalinger hurtigt føre til, at Danmark må begynde forfra på det arbejde, som handlekraftige og fremsynede patrioter gik i gang med i årene efter 1864.

debat@altinget.dk