FødevareDanmark: Ny bekendtgørelse modarbejder Fødevarestyrelsens egne initiativer

Af Torsten Buhl
Administrerende direktør for FødevareDanmark

'Ring til regeringen' er der et program på P1, der hedder. Her kommer skiftende ministre på besøg og svarer på spørgsmål fra lytterne, og mandag 4. januar var turen kommet til den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S).

Han svarede godt for sig, også da han blev bedt om at uddybe, hvad det var, der fik ham til som ny på posten at udtale, at han var "rystet" over, hvad der mødte ham i sit nye ministerium.

Det var, svarede ministeren blandt andet, at "der er en kultur for, at der er rigtig mange fagpersoner, der borer sig ned i den mindste detalje. Det er supergodt, men der mangler måske nogle typer, der er bedre til at have et overblik og se helhedsperspektivet." Så nu var, tilføjede Prehn, tiden kommet til at gøre tingene anderledes.

Det er svært at være uenig med ministeren, ikke mindst med hensyn til helhedsperspektivet. At dette mangler, er den nye betalingsbekendtgørelse et lysende eksempel på.

Næppe nye slagtehuse
Denne bekendtgørelse, som er udstedt af Fødevarestyrelsen, ændrer fundamentalt i den måde, som dyrlæger afregnes på på de mindre slagtehuse, det vil sige dem, der slagter færre end 35.000 "slagtedyreenheder" om året. Fra at have betalt en pris per dyr, der inspiceres, skal der nu betales en timepris, så det bliver dyrere for dem, der slagter få, og billigere for dem, der slagter mange.

Og timeprisen er høj, for den skal også dække allehånde overhead-omkostninger i Fødevarestyrelsen - hvilket vi i øvrigt mener er ulovligt og fører retssag mod ministeriet om sammen med en række andre organisationer.

Den nye betalingsstruktur gør det altså især dyrere for de slagtehuse, der slagter få dyr, og virkningen er derfor blandt andet, at det bliver meget svært at starte ny virksomhed på dette område.

Det harmonerer meget dårligt med, at Fødevarestyrelsen samtidig arbejder på en såkaldt 'småskalapakke', der "skal gøre det lettere for små fødevarevirksomheder at drive virksomhed" og i det hele taget at komme i gang. Pakken skal blandt andet indeholde en "udvidet starthjælp til nystartede virksomheder".

Denne starthjælp kan de godt spare sig, når det gælder nye slagtehuse, for dem kommer der næppe flere af, efter styrelsen nu har lagt afregningssystemet om. Og de, der er kommet i gang efter den gamle ordning, men stadig er små, går en svær tid i møde med den nye.

Mere madspild
En følge af den nye bekendtgørelse er også, at det bliver op til tre gange så dyrt at få nødslagtet dyr, som er kommet til skade med for eksempel et brækket ben. Det bliver simpelthen for bekosteligt at få udført den nødvendige dyrlægekontrol til, at dyret kan bruges til konsum.

Det harmonerer meget dårligt med, at Fødevarestyrelsen har sat sig som mål at gøre "kål" på madspild, for det er lige præcis, hvad det vil føre til, når det er en embedsdyrlæge fra styrelsen, der skal rykke ud i stedet for den praktiserende – uanset om det reelt er den samme.

Prisen gør, at det næppe længere vil kunne betale sig at rekvirere en dyrlæge, og at dyret så formentlig blot bliver aflivet af landmanden og sendt til destruktion hos DAKA - som rent madspild.

Så jo, ministeren har fuldstændig ret i, at der mangler et "helhedsperspektiv" i ministeriet, hvor initiativerne i alt for høj grad modarbejder hinanden.

Og nu venter vi spændt på, hvad han vil gøre ved det.

debat@altinget.dk