Fødevarebranchens ønsker til politikerne

DEBAT: Vi skal have gearet fødevarebranchen til det globale konkurrencepres, der vil tiltage i de kommende år. Det er i første omgang virksomhedernes ansvar, men også politikernes, for de afsætter midlerne til forskning og loftet over afgifterne, skriver Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.

Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

På vores årsdag den 5. november satte vi fokus på fremtidig vækst i fødevarebranchen. Med de aktuelle følgevirkninger af krisen og de strukturelle udfordringer branchen står over for, er der behov for handling nu, hvis vi skal have en stærk og konkurrencekraftig fødevareindustri i 2015.

Indsatsområder
Vi skal blandt andet tage aktiv del i internationaliseringen - både i forhold til markedsadgang, investeringer og sourcing af råvarer. Vi skal udvikle og afsætte produkter med et højt videnindhold, som kunderne er villige til at betale en merpris for. Vi skal have øget produktiviteten for at dæmme op for det høje omkostningsniveau i Danmark. Og vi skal have øje for nye afsætningskanaler og samarbejdsformer.

Der findes ingen standardløsning. Den enkelte virksomhed må naturligvis tage udgangspunkt i egne forudsætninger. I første omgang er det virksomhedernes eget ansvar at sikre væksten og konkurrenceevnen.

Danmark skal blive ved med at være et attraktivt land at investere i og agere ud fra. Men det forudsætter, at danske politikere og myndigheder har et globalt perspektiv, når rammevilkår fastlægges, forskningsmidler prioriteres, og når regler gennemføres og administreres.

Politiske tiltag
Helt aktuelt kan man pege på følgende områder, hvor der fra politisk side kan sættes ind:

Det skal sikres, at aftalen om Grøn Vækst og lovforslaget om at samle Fødevareministeriets forsknings- udviklingsindsats (GUDP) målrettes mod at styrke produktiviteten og øge værdiskabelsen i fødevarevirksomhederne. Med den netop offentliggjorte aftale om udmøntningen af globaliseringsmidlerne tilføres GUDP 40 mio. kr., som målrettes økologisk forskning. Der er derfor endnu mere afgørende, at der nu afsættes midler til produktivitetsudvikling og dermed en styrket konkurrenceevne i fødevarebranchen.     

Vi skal også have optimeret det offentlige madmarked, det har en størrelse på op til 8 mia. kr. Med bedre offentligt-privat samarbejde kan vi både skabe nye muligheder for fødevarebranchen og styrke kommunernes effektivitet i velfærdsydelserne. Det marked skal aktiveres!

Endelig er det helt centralt at holde regeringen fast på, at hvis der overhovedet gennemføres en fedtafgift, vil det være helt uacceptabelt, hvis den medfører administrativt kaos og likviditetsdræn i virksomhederne.

I dag udgør fødevarebranchen ca. 20 % af industriens samlede bidrag til arbejdspladser, omsætning og eksport. Men der er behov for, at politikere og virksomheder trækker på samme hammel, hvis fødevarebranchen fortsat skal kunne bidrage massivt til samfundsøkonomien i Danmark. 

Forrige artikel Den grådige gris og de hjemløse egern Den grådige gris og de hjemløse egern Næste artikel Mælk med måde er til gavn for de fleste Mælk med måde er til gavn for de fleste