Fødevarebranchen vil sikre sundere børn

NYHED: Fødevarebranchen har givet sig selv mundkurv på og vil ikke længere reklamere for usund mad over for børn under 13.

Den danske fødevareindustri, detailhandel og adskillige store medievirksomheder vil nu gøre sit til at gavne sundhedstilstanden blandt de danske børn en smule.

I et nyt "Forum for Fødevarereklamer", der bliver nedsat i dag, giver i alt 10 virksomheder og organisationer i et særligt kodeks hinanden håndslag på ikke længere at reklamere for usunde fødevarer i medier, der henvender sig til børn under 13 år.

Tiltaget er en direkte udløber af den tidligere forbrugerminister Lars Barfoeds (K) fødevarepolitiske redegørelse fra efteråret 2006. Han var dengang under heftig beskydning fra oppositionen i Folketinget om at indføre et decideret forbud mod børnereklamer for usunde fødevarer, men valgte i stedet at presse branchen til selv at indføre frivillige regler inden udgangen af 2007.

Login