Fælleseuropæisk Ø-mærke vedtaget

NYHED: Med EU's nye økologiforordning skal alle økologiske varer have et ekstra Ø-mærke på.

De danske forbrugere skal til at vænne sig til endnu et økologi-mærke på de økologiske produkter.

EU's nye økologiforordning er nemlig netop blevet vedtaget i Europa-Parlamentet, og den gør det obligatorisk at mærke alle økologiske varer med det europæiske økologimærke. Samtidig er det aftalt, at reglerne for, hvornår en vare må kaldes økologisk, skal harmoniseres over hele EU inden 2009.

"EU-logoet bliver nu obligatorisk på alle øko-fødevarer. Det betyder, at det bliver lettere at sælge varer i andre lande, og at man ikke skal mærke om. Ofte kan det være en lang og træls proces at blive godkendt i andre lande," siger konsulent i Landbrugsraadet Bruno Sander Nielsen.

Login