EU vil lette godkendelse af tilsætningsstoffer

NYHED: EU vil gøre det hurtigere og mere smidigt for fabrikanter og brugere af tilsætningsstoffer at få dem godkendt til brug.

Det skal gå hurtigere at få godkendt nye tilsætningsstoffer til fødevarer i EU.

EU's fødevareministre skal på rådsmødet i Bruxelles i næste uge således forsøge at opnå politisk enighed om fire nye forordningsforslag fra EU-Kommissionen ("4-pakken"), der skal harmonisere og strømline godkendelsesprocedurerne for stofferne.

Ifølge forslagene skal både egentlige tilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer herefter godkendes efter den såkaldte "komitéprocedure", der går hurtigere end den hidtidige, hvor Europa-parlamentet og ministerrådet i større grad bliver hørt og inddraget.

Login