EU-regler kan ændre fødevareforhandlinger

NYHED: EU-regler om svækkelse af egenkontrollen kan få stor betydning for forhandlingerne om fødevarekontrollen.

EU-Kommissionens forslag til ny hygiejneforordning risikerer at spænde ben for forhandlingerne om fødevarekontrollens fremtid, der foregår netop nu.

Ifølge dagbladet Politiken har Kommissionen nemlig planer om at fritage de mindste fødevarebutikker og -forhandlere for kravene om egenkontrol, så virksomheder med under 10 ansatte og under 15 mio. kr. i omsætning ikke skal kontrollere f.eks. temperaturen i kølediskene hver dag.

Men gennemfører EU det forslag - i øvrigt imod samtlige danske partiers og regeringens ønske - så vil det få stor betydning for, hvordan den danske fødevarekontrol i øvrigt skal udformes.

Login