EU og Norge enige om fiskeriaftale

KORT NYT: Det lykkedes fredag for EU's forhandlere at få en fiskeriaftale med Norge i hus. Dermed kan danske fiskere nu få klarhed over, hvor mange fisk de må fange i 2013.

Efter en ekstra tredje forhandlingsrunde lykkedes det endelig EU og Norge at blive enige om en ny fiskeriaftale.

Fiskeriaftalen betyder, at fiskeri i Nordsøen og Skagerrak kan fortsætte i 2013, både i EU-farvande og i norske farvande. En række kvoter stiger i år eller holdes på uændret niveau, og kun enkelte kvoter bliver mindre.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) glæder sig over aftalen:

"Jeg er dobbelt glad; glad på fiskenes vegne og glad på fiskerierhvervets vegne. Aftalen afspejler, at en målrettet indsats for et bæredygtig fiskeri har givet bonus. Stort set alle bestande har det i dag bedre end for bare få år siden. Derfor er der generelt også plads til at fange flere fisk,”  siger fødevareministeren i en pressemeddelelse.

Login