Etisk Råd: Det kan være etisk problematisk at afvise gavnlige GMO'er

Af Morten Bangsgaard
Medlem af Etisk Råd, formand, arbejdsgruppen om GMO og etik

I tre årtier har debatten om brugen af GMO’er bølget frem og tilbage, og især har den i Europa været intens og i perioder mindet om regulær skyttegravskrig.

Imens har der været teknologiske forbedringer, og især Crispr-teknologien har vist et potentiale, som ikke hidtil er set. Sideløbende har forskning i risici ikke påvist, at genmodifikation i sig selv udgør en risiko for mennesker eller natur.

En dom fra EU-domstolen i sommeren 2018 aktualiserer endvidere behovet for et andet godkendelsessystem i EU.

Med de globale udfordringer med ikke mindst adgangen til fødevarer og begrænsning af temperaturstigninger, bliver vi nødt til at stille spørgsmålet om anvendelse af GMO på en ny måde.

Kan anvendelsen af GMO bidrage postivt til opfyldelsen af flere af FN's verdensmål og være et bidrag til at løse den akutte trussel mod nuværende og fremtidige menneskers livsgrundlag? 

Naturlig avl ændrer også generne
Modstanden mod GMO er ofte etisk betinget. Genteknologi ses som exceptionel, fordi ændringerne har en helt anden karakter end andre ændringer, og derfor skal de bedømmes efter en helt anden skala.

Med de klassiske planteforædlingsteknikker med brug af bestråling og kemikalier frembringes ofte mange forskellige mutationer, inden det lykkes at frembringe og isolere den eller de egenskaber, der ønskes.

Crispr-teknologien kan give samme ændringer blot mere præcist også uden at tilføre gener fra andre arter. Derfor er det også vanskeligt at se genmodifikation som noget unaturligt i sig selv, for naturlig avl ændrer også på naturen og generne.

Produkt fremfor proces
Det afgørende må derfor være at se på, hvilke egenskaber der tilføres, og ikke gennem hvilken proces de er udviklet.

Risikovurderinger har ikke vist, at de hidtil kendte GMO’er er særligt risikable. Det betyder omvendt ikke, at ingen fremtidige GMO’er vil være risikable, hvis andre egenskaber tilføres.

På helt samme måde kan også traditionelt forædlede GMO’er potentielt være risikable. Alle sorter med nye egenskaber bør screenes og potentielt risikovurderes med udgangspunkt i produktet og processen, egenskaben er frembragt på.

Problematisk at afvise brugen af GMO
Sjældent er Etisk Råd enige i sine anbefalinger, men i spørgsmålet om det etiske problematiske i at afvise brugen af GMO er der et meget stort flertal på femten ud af seksten medlemmer, som er helt enige om, at lige ting bør behandles lige.

Altså at den teknologi, som er anvendt til at fremme en bestemt egenskab, ikke er afgørende, men at det er typen af egenskab, der er afgørende for risikoen.

Endvidere er rådet enige om, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorte, hvis de kan bidrage til at løse eller afbøde væsentlige samfundsmæssige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem.

Tretten ud af de femten medlemmer mener, at en GMO bør godkendes, hvis den ikke indebærer særlige risici, mens to medlemmer mener, at udover fravær af særlige risici bør en GMO kunne bidrage til en bæredygtig udvikling for at kunne godkendes.

Et medlem af rådet finder det generelt etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter. Genteknologi er eksponent for en tankegang, der grundlæggende ser målet for mennesker som stadig at øge beherskelsen af naturen.

debat@altinget.dk