Ernæringsmærke - NU!
DEBAT: Formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, kræver både politisk handling og penge bag det nye ernæringsmærke.
Af Camilla Hersom,
formand for Forbrugerrådet
Det nye ernæringsmærke, som endnu ikke har set dagens lys, har i den seneste tid udløst en heftig debat i medierne.
Levnedsmiddelkandidater, -ingeniører og kliniske diætister mener, at mærket i bedste fald ikke vil rykke nok ved danskernes kostvaner. I værste fald, at det vil få en negativ effekt, fordi kostens sammensætning er for kompliceret til, at man kan vejlede alle befolkningsgrupper ud fra samme mærke.
Detailledet og fødevareindustrien koncentrerer deres kritik om to punkter: At mærket ikke er obligatorisk og, at der alene er tale om et dansk mærke.
Midt i september viste det sig oven i købet, at ministeren kun har afsat 100.000 kroner til markedsføringen af det nye mærke. Her over for står, at formanden for Dansk Varefakta Nævn, Steffen Gulmann, mener, at der er brug for mindst 30 millioner kroner. I sidste uge gav minister Lars Barfoed svar på tiltale og lover nu tre millioner mere for "at sætte det i gang". Pengene tager han fra Fødevarestyrelsens slunkne kasse. Ministeren mener hermed at have gjort sit og spiller bolden tilbage til erhvervslivet. Nu er det deres tur til at melde klart ud, om de vil støtte projektet.
Sådan kan debatten fortsætte. Imens må forbrugeren kigge langt efter en enkel løsning, som hurtigt kan guide gennem det daglige madindkøb. Man kan spørge sig selv, hvordan så mange ansvarlige fagfolk kan bruge så meget energi på at modarbejde et godt initiativ. Mens tiden går, lancerer fastfoodkæder og detailhandel rundt om i Europa deres egne mærkningsordninger, hvilket kun er med til at øge forvirringen.
Jeg mener, at der må både handling og penge bag alle de velmenende ord. Fra politisk side må det være muligt at sikre penge til markedsføring af mærket. Både over for forbrugerne og over for de virksomheder, som skal fristes til at anvende mærket som led i produktudvikling, så flere og flere produkter kommer i "spis mest"-kategorien.
De europæiske forbrugerorganisationers paraplyorganisation, BEUC, forhandler med myndigheder og fødevareindustri om at opnå et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke. Men det er ikke lige om hjørnet. Indtil da bør myndigheder, fagfolk og erhvervslivet i Danmark gå i spidsen for udviklingen og vise, at de ikke kun er velmenende, men at de også kan handle, så et seriøst dansk ernæringsmærke kan blive en realitet.
