DI: Sundere fødevarer kræver bedre kommunikation

Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer 

Hjerteforeningen opfordrede i deres debatindlæg den nye miljø- og fødevareminister og industrien til at sikre sundere fødevarer. Fra fødevareindustriens side er vi parate til at levere fødevarerne – men er Hjerteforeningen parat til at levere forbrugerne?

Fødevareindustrien samarbejder gerne
Direktøren for Hjerteforeningen, Kim Høgh, skriver under overskriften ’Stil krav om sundere fødevarer’, at Hjerteforeningen gerne vil samarbejde om at styrke danskernes sundhed. Med ministeren og med producenterne af danskernes mad. I fødevareindustrien siger vi ja tak til samarbejde – vi har eksempelvis allerede et godt samarbejde i det såkaldte Fuldkornspartnerskab.

Partnerskabet mellem fødevareindustrien, myndigheder og sundhedsorganisationer – bl.a. Hjerteforeningen – har resulteret i, at danskernes forbrug af fuldkorn er næsten fordoblet. Med kampagner, fuldkornslogo og udvikling af nye, velsmagende fuldkornsprodukter er vi nået rigtigt langt. 

Fælles om kommunikationen
Men hvorfor er det nu, at vi skal spise fuldkorn? Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside, at en ny undersøgelse viser, at man lever længere, hvis man spiser fuldkorn. Jeg kan desværre ikke sige det samme, fordi jeg kommer fra industrien, og så forhindrer lovgivningen mig i at anprise et produkt. Der må heller ikke stå noget om det på brødet eller pastaen i supermarkedet – for der er ikke nogen godkendt anprisning om fuldkorns gavnlige effekter. Til gengæld må du godt skrive, at ’Fibre fra hvedeklid bidrager til at øge afføringens volumen’. Meget indbydende!

Bedre information til forbrugerne
Jeg tror ikke, at det kommer bag på nogen, at fødevareindustrien gerne vil sælge de varer, den producerer. Og hvis industrien skal have fortsat incitament til at udvikle nye – og sundere – fødevarer, så skal der også være salg i dem.

Kommunikationen om fødevarerne har betydning for salget, og derfor kan bedre muligheder for at kommunikere om sunde fødevarer betyde, at der kommer flere sunde fødevarer på markedet – og at danskerne bliver sundere. Vi skal ikke binde forbrugerne noget på ærmet, men vi skal på en god og saglig måde fortælle det, når fødevarerne kan noget særligt. 

De små skridt tæller også
Jeg tror sådan set godt, at de fleste danskere ved, at de skal spise mindre fedt, salt og sukker, som Kim Høgh opfordrer til. Og vi er faktisk rigtig godt på vej. Det gælder også salt. Men fra vores side skal lyde en opfordring til, at ændringer sker gradvist, så forbrugerne kan vænne sig til en ny smag, eksempelvis af mindre salt. 

Hvis favoritfødevarerne pludselig ændrer smagen meget, kan det let medføre, at den får lov at blive på supermarkedernes hylder. Og så er vi lige vidt.

Giv tid til vaneændringer
Generelt er vi skeptiske over for ’alt-eller-intet’-tankegangen til sundhed – som vi også har meldt ud i forbindelse med Nøglehullet. Hvis vi derimod kan finde en måde at kommunikere om de små skridt, så kan vi både hjælpe forbrugerne til langsomt at ”vænne” sig til sundere produkter, og vi kan belønne virksomhedernes succes med at udvikle produkterne. Tilsammen kan de små skridt gøre en stor forskel. 

Vi ser frem til samarbejdet.

debat@altinget.dk