DF: En kærkommen hjælp til den politiske forbruger
DEBAT: Dyrevelfærdsmærket synliggør landmændenes ekstra indsats i svineproduktionen og er en stor hjælp til de forbrugere, som kerer sig om dyrevelfærd. Det skriver Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, der er begejstret for initiativet.
Af Lise Bech
Fødevareordfører i Dansk Folkeparti
Lige inden julefreden sænkede sig over Danmark, faldt Fødevare- og Landbrugspakken på plads. Mange landmænd kan nu se lysere på fremtiden, end de har gjort i mange år. Dyrevelfærdsmærket bliver en realitet, som synliggør dyrevelfærd i både konventionel og økologisk dyreproduktion.
Dyrevelfærd og øget gennemsigtighed
Jeg er glad for, at jeg som nyvalgt MF sad med ved forhandlingsbordet, hvor vækst og udvikling i fødevare- og landbrugssektoren blev sikret. Et trængt landbrugserhverv får nu bedre betingelser, hvilket medvirker til at sikre arbejdspladser i landbruget og følge-erhvervene.
I Dansk Folkeparti har vi i en årrække haft fokus på dyrevelfærd, hvorfor vi glæder os over et af initiativerne i pakken, som er et statsligt dyrevelfærdsmærke.
Der har været stigende efterspørgsel fra forbrugere, der gerne vil sikre sig, at produktionsdyr har haft et godt liv. Dyrevelfærdsmærket er således en kærkommen hjælp til den politiske forbruger, som ønsker øget gennemsigtighed, og som kerer sig om dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket introduceres i første omgang for svinekød, men planen er at udvide ordningen til andre slagtedyr senere hen.
På grund af højere produktionsomkostninger, vil kødprodukter med det nye dyrevelfærdsmærke blive lidt dyrere, men billigere end det økologisk producerede kød. Forbrugerne bliver altså beriget med endnu en valgmulighed, når der skal kød på middagsbordet.
Mærket sætter dyrevelfærd på dagsordenen
Dyrevelfærdsmærket kan fungere selvstændigt, men også omfatte eksisterende og nye mærker. Der bliver dermed tre niveauer af dyrevelfærd, hvor de produkter, der opfylder de strengeste krav, bliver belønnet med tre stjerner. Tildeling af dyrevelfærdsmærket sker bl.a. ud fra følgende kriterier: krav til fritgående søer i hele produktionsforløbet, hele haler (ingen halekupering, ingen halebid), at der skal være bedre plads og halm i staldene, samt mindre transporttid.
Langt de fleste landmænd gør allerede meget for at sikre sig, at dyrene har det godt. Disse landmænd bliver nu belønnet, ved at denne indsats bliver synliggjort. Dyrevelfærdsmærket sætter derfor vigtigheden af dyrevelfærd på dagsordenen, hvilket kan trække yderligere i den rigtige retning.
Det er på baggrund af svinehandlingsplanen, at en bred kreds fra fødevarebranchen har deltaget i udviklingen af det statslige dyrevelfærdsmærke. Det etableres dels med en statslig bevilling på 17. mio. kr. i perioden fra 2016-2019 og dels via erhvervsfinansiering.
Produkter med dyrevelfærdsmærke forventes at være i butikkerne i slutningen af 2016.
Gode eksportmuligheder
Der har allerede været kritiske røster på banen, som ikke mener, at vi behøver flere fødevaremærkeordninger. De argumenterer for, at der i forvejen findes nøglehulsmærket og ø-mærket, som fokuserer på henholdsvis sundhed og økologi.
Jeg er selv begejstret for disse fine mærkningsordninger og mener ikke, at det er et enten-eller. Med tilføjelsen af det nye dyrevelfærdsmærke fokuseres yderligere på dyrevelfærd.
Hvis vi tilmed forstår os på at brande dyrevelfærdsmærket, er der potentielt gode eksportmuligheder. Således står dyrevelfærd bl.a. højt på dagsordenen i de nordiske lande, så muligheden for øget eksport er bestemt til stede. På samme måde kan mærket tjene som løftestang ved detailhandlens import af kød.
Når regulering bliver en handelshindring
Grønbæk: Hvor blev forebyggelsen af?
