Detailhandlen lover sagsanlæg ved EF-domstolen

NYHED: Dansk Erhverv vil anlægge sag mod Danmark ved EF-domstolen, hvis det obligatoriske ernæringsmærke vedtages.

Socialdemokraterne og de øvrige partier, der støtter et obligatorisk ernæringsmærke i Danmark, skal ikke håbe på at slippe for en sag ved EF-domstolen for overtrædelse af reglerne om det indre marked.

Anlægger EU-Kommissionen den ikke, vil detailhandlen nemlig gøre det. Det siger forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen:

"Det her strider klart mod EU-reglerne. Indkøberne i detailhandlen kan jo ikke købe frit længere, hvis det gennemføres, så det er helt klart en teknisk handelshindring. Hvis det her forslag bliver gennemført, og hvis ikke Kommissionen rejser sagen af sig selv, så vil vi helt sikkert gøre det," siger Lone Rasmussen.

Login