Det skal være nemmere at søge landbrugsstøtte

KORT NYT: Fødevareministeren imødekommer nu landbrugets kritik af den tast selv-service, som landmændene bruger til at søge EU's landbrugsstøtte. Eksperter skal derfor kulegrave systemet. Landbrug & Fødevarer hilser en kulegravning velkommen, men mener ikke, det løser de akutte problemer.

Det skal være nemmere for de danske landmænd at søge landbrugsstøtte via Tast selv-service. Derfor har fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu bedt NaturErhvervstyrelsen om at få eksterne eksperter til at kulegrave systemet.

Landmændene har gennem længere tid klaget over, at systemet er langsomt og besværligt. Den kritik imødekommer ministeren nu:

"Landmændene klager over, at Tast selv-service er langsomt og besværligt, og jeg kan godt forstå den kritik. Derfor skal vi i endnu højere grad tænke brugernes behov med ind i systemet, og jeg ser meget frem til, hvad en ekstern undersøgelse kan bidrage med," siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Login