Deform reform - Den såkaldte landbrugsreform er dybt uansvarlig



"Reformen er dybt uansvarlig, fordi borgerne i EU fortsat skal betale hundreder af milliarder kroner til en landbrugsstøtte, som skader miljøet, og som holder ulandene uden for den for dem livsvigtige globale handel med landbrugsvarer, siger Jørn Jespersen", som er SFs ordfører for afvikling af landbrugsstøtte.

"Det vil fortsat være de største landbrug, som får langt størstedelen af støtten, og afkoblingen af støtte er kun gennemført halvhjertet. Derfor kan man tvivle på, at reformen får nogen særlig virkning i praksis", siger Jørn Jespersen.

"Og EU s landbrugspolitik er nu blevet fyldt med nationale særordninger, som vil blive brugt til at tilgodese nationale bønders snævre særinteresser", fortsætter Jørn Jespersen.

Login