LandboSyd: Politikerne er i gang med at kvæle landbrugserhvervet

DEBAT: Politikerne er ved at tage pusten fra landbrugets i forvejen trængte erhverv. Med blandt andet langsigtede planer om yderligere markante indsatser mod udledning af kvælstof stilles urealistiske krav til landbrugets produktion, skriver Mogens Dall, LandboSyd.

Af Mogens Dall
Formand for LandboSyd

Den danske eksport af fødevarer buldrer fortsat derudad. De sidste nye tal viser, at fødevareklyngen eksporterer for omkring 160 milliarder kroner i år.

Danske produkter er blandt de bedste
De danske produkter er efterspurgte i udlandet. Vi har et godt ry, og forbrugerne kloden rundt værdsætter vores produktion. Danish Crown ligger nummer et i verden, når det gælder eksport. Et selskab, der hører hjemme i et land med godt 5 millioner indbyggere. Det er jo et eventyr.

Forbrugerne herhjemme er også vilde med danske produkter – selv om debatten kan give indtryk af det modsatte. Økologi hitter i storbyerne, og danske landmænd lever op til efterspørgslen. Danmark er helt fremme i verden, når det gælder økologi, og eksempelvis er Arla verdens-etter målt på økologisk omsætning.

Vi er blandt de bedste i verden på en lang række faktorer: klimabelastning, miljø, forbrug af antibiotika, dyrevelfærd. Fortsæt selv rækken.

Politikerne vil kvæle erhvervets muligheder
Politikerne og meningsdannere burde fastholde et helikopterblik fra oven og være positive i vurderingen af erhvervets indsats gerne set i et internationalt lys.

Problemet er, at de fastholder en fremtidig stor indskrænkning af erhvervets muligheder. Langsigtede planer om yderligere markante indsatser mod udledning af kvælstof vil langsomt kvæle erhvervet. Disse planer er åbenbart ikke længere til debat.

Eksempelvis kan vi nu begynde at se frem til anden halvleg af kampen om landbrugspakken. I årene frem til 2021 skal der ske en reducering af kvælstofbelastningen med 6.900 ton. Frem til 2027 kommer en yderligere reducering på 6.200 ton. Det svarer alt i alt til en samlet reduktion på intet mindre end 25 procent og vil betyde en kæmpebelastning af erhvervet.

Landbrugets produktion vil falde markant
Allerede inden 2021 skal der laves 2.000 minivådområder samt cirka 130 store vådområder, typisk søer, på hver cirka 100 hektar. Alene at skaffe så meget sammenhængende jord, lave jordfordeling og opkøbe er en kolossal og besværlig proces.

Dertil kommer, at sådanne vådområder påvirker grundvandsstanden på store arealer i nærheden. I forvejen oplever vi en forøget nedbør i disse år. Når der også kommer vand nedefra, bliver markerne ufremkommelige.

Det er en kæmpe opgave, som sammen med etablering af dyre efterafgrøder på hundredetusinder af hektarer vil tage pusten fra et i forvejen trængt erhverv. Det vil give masser af arbejde til konsulenter, rådgiver og eksperter, hvor vi i landbruget meget hellere vil bruge kræfterne på at producere råvarer, så de ansatte på mejerier og slagterier har noget at lave.

Vi kan se frem til, at kravene får stor indflydelse på landbrugets produktion, som vil falde betydeligt, hvis planerne føres ud i livet. Produktionen er allerede nu på vej mod udlandet, og den udvikling vil eskalere.

Lukker øjnene for fremtidens krav
Milliard-indsatsen skal gennemføres på trods af, at videnskabsfolkene er uenige om miljøtilstanden i farvandene, og den laves, selv om ingen endnu har overblik over, hvad landbrugspakken har af indflydelse på miljøtilstanden. Forskerne er højlydt uenige. Den gennemføres, også selv om myndighederne i andre EU-lande har valgt, at miljøkravene ikke skal blive en byrde for deres landbrugserhverv.

Det er underligt, at alle politikere og meningsdannere hæfter sig ved, at landbruget har fået lov til at gøde mere, men helt lukker øjnene for de krav, som fremtiden byder på.

Vi er glade for landbrugspakken og for at få et tiltrængt løft i tildelingen af kvælstof til markerne. Men vi frygter den fremtidige udvikling. Den danske landbrugsproduktion er en vigtig samfundsmæssig faktor og skaffer arbejdspladser og velstand til Danmark.

Jeg tror ikke, andre grupper i samfundet ville acceptere, at der er besluttet planer om så store ændringer langt ud i fremtiden, og at disse planer bygger på et usikkert fundament.

.....

Mogens Dall er bosiddende ved Bovrup i Aabenraa Kommune, hvor han ejer to landbrugsejendomme. Han er bestyrelsesformand for LandboSyd, der er en rådgivningsvirksomhed for landbruget i Danmark, og som derfor handler overvejende med erhvervsprodukter. Mogens Dall er folketingskandidat for Venstre i Aabenraa frem mod det kommende Folketingsvalg i senest 2019.

Forrige artikel SF: Tag plejepersonalet med på råd om ældremad SF: Tag plejepersonalet med på råd om ældremad Næste artikel Coop: Indfør forbud mod kemikalier, før det er for sent Coop: Indfør forbud mod kemikalier, før det er for sent