Danskerne: Nej tak til højere pesticid-grænser

PESTICIDRESTER: Mere end 70 pct. af danskerne er imod regeringens planer om at hæve grænserne for pesticidrester i frugt og grønt.

Danskerne siger klart nej tak til højere grænseværdier for pesticidrester i frugt og grønt og vender dermed tommelfingeren nedad for forslaget fra EU, der ellers har fået både regeringens og Dansk Folkepartis støtte.

71,6 pct. af danskerne siger i en ny meningsmåling, som A&B Analyse har udarbejdet for Altinget | Fødevarer, at de er imod forslaget, mens 23,1 pct. er for, og 5,2 pct. ikke ved, hvad de skal svare.

"Det er en glædelig og positiv overraskelse, at befolkningen og dermed forbrugerne er enige med de synspunkt, som også Socialdemokraterne har. Det viser, at man skal passe meget på, når man går ud og siger, at man vil tillade højere grænseværdier, uanset om der kan være gode forklaringer på det. Forbrugerne vil en anden vej," siger Socialdemokratiets fødevareordfører Bjarne Laustsen.

Login