Maria Gjerding: Stop al fiskeri efter torsk i Østersøen

Fiskeriministrene i EU bør træffe beslutningen om at lukke for erhvervs- og rekreativt fiskeri efter torsk i Østersøen og de indre danske farvande, når de mødes i næste uge. Ellers risikerer man, at torsken forsvinder her, skriver Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke kun fiskernes mulighed for i fremtiden at fange torsk, der er på spil, når Rasmus Prehn (S) på mandag mødes med sine ministerkollegaer for at fastsætte næste års fiskekvoter. Denne gang handler det om torskens overlevelse i Østersøen og de indre danske farvande.

Nedturen for torsken har været igang længe, og eksperter har gang på gang advaret om, at det vil gå galt. Nu er vi så der, hvor et kollaps af torskebestanden er en reel mulighed, som det også er sket andre steder i verden.

Vi skylder torsken, naturen og os selv som mennesker, at vi også i fremtiden kan opleve, fange og spise en torsk fra de danske farvande. Derfor skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at redde, hvad der er tilbage af torsk herhjemme, så der er noget at bygge fremtidens torskebestande op på. 

Både erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri truer torskebestanden 
EU's fiskeriministre bør derfor gøre som Kommissionen foreslår og helt lukke for det målrettede erhvervsfiskeri efter torsk i Østersø og de indre danske farvande, da torsk ryger med ind i nettet, når der fiskes efter blandt andet rødspætter. DN bakker også op om Kommissionens forslag til at sætte en bifangstkvote for det kommercielle fiskeri på maksimalt 324 tons torsk.

Men torsken er nu så kritisk truet, at det ikke er nok at begrænse erhvervsfiskeriet af torsk. Selv de fisk, vi hiver i land med stang og mindre net, truer nu bestanden. Derfor bør al rekreativt fisker efter torsk også stoppe, hvis torskebestanden skal have en mulighed for at komme sig igen.

Ifølge eksperterne i Det Internationale Havundersøgelsesråd, kaldet ICES, fangede lyst- og fritidsfiskere i 2020 hele 1311 tons torsk i den vestlige Østersø og de indre danske farvande. Det er fire gange den torskekvote, som Kommissionen har anbefalet for al torskefiskeri i området for 2022. Samtidig er det rekreative fiskeri efter torsk svært at kontrollere og regulere, da der ingen krav er til lyst- eller fritidsfiskere om, at de skal registrere deres fangster, som der er for det kommercielle fiskeri.

Ingen tid til kortsigtede mellemløsninger 
Torskefiskeriet i Østersøen toppede i 80'erne med hele 400.000 tons torsk. Siden da er det gået stødt ned ad bakke for bestanden, både her og i andre dele af de danske havområder. I Kattegat og i den østlige del af Østersøen er torskebestanden allerede så lille, at der er lukket for målrettet torskefiskeri, og torsken i den vestlige Østersø og de indre danske farvande har nu ramt et foreløbigt lavpunkt.

Men det kan desværre blive endnu værre. Det viser erfaringerne fra blandt andet Newfoundland. Her kollapsede hele torskebestanden i 1992 på grund af overfiskeri, og bestanden er fortsat ikke kommet sig næsten tre årtier efter. Sådan må det ikke gå med torsken i Østersøen og de danske farvande. Derfor er der ikke tid til, at fiskeriministrene ignorerer eksperternes rådgivning om bæredygtige torskekvoter, og at de tillader et fortsat overfiskeri, som det er sket andre år. Det er vigtigt nu og her at få stoppet ulykken ved at lukke ned for målrettet og for rekreativt fiskeri af torsk.

Et fiskestop kan ikke stå alene 
Det er ikke kun overfiskeri, der har sendt torskebestanden i Østersøen på nedtur. Havmiljøet har det rigtig skidt med iltsvind, forurening, temperaturstigninger og fiskeri med bundslæbende redskaber. Det presser naturen under havoverfladen og gør blandt andet, at der er mindre føde til torsken, der sulter og bliver mere sårbar overfor leverorm, der hæmmer torskens vækst og reproduktion. Hvis vi skal bryde den onde cirkel, som torsken befinder sig i, så kan et stop for torskefiskeriet derfor ikke stå alene.

Det kræver en stor og samlet indsats fra landene omkring Østersøen at få et bedre havmiljø ved blandt andet at nedbringe de alt for store udledninger af næringsstoffer og anden forurening fra landbrug og byerne. Samtidig bør mindst 30 procent af Østersøen beskyttes mod blandt andet bundtrawling, råstofindvinding og ødelagte levesteder, som stenrev og ålegræs-enge skal genskabes.

Så når fiskeriministrene i næste uge forhåbentligt har gjort deres for at redde torsken, så er det andre ministres tur til at træde i karakter og hjælpe hele Østersøen.

Forrige artikel Økologisk Landsforening: Indfør krav om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener Økologisk Landsforening: Indfør krav om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener Næste artikel NNF og Tænketanken Frej: Plantebaserede fødevarer kan blive Danmarks næste store eksporteventyr NNF og Tænketanken Frej: Plantebaserede fødevarer kan blive Danmarks næste store eksporteventyr