Danmark blandt EU's salmonelladukse

NYHED: Kun Sverige og Finland har færre salmonellaforekomster end Danmark, viser ny rapport.

Danskerne burde være blandt de mindst bekymrede forbrugere i Europa, i hvert fald når det handler om salmonella i kyllinger.

En ny rapport fra den europæiske fødevaresikkerhedsorganisation EFSA viser nemlig, at den danske forekomst af salmonella i kyllinger er blandt de laveste i EU, skriver DMA's nyhedsbrev.

I Danmark er 1,6 pct. af kyllingerne inficeret med salmonella. Kun Sverige og Finland kan fremvise bedre tal, mens Ungarn topper med salmonellainfektioner i ikke mindre end 68 pct. af sine kyllinger.

Login