Dagligvarehandlen kan bidrage til større lighed i sundhed

Af Joan Preisler
Chefkonsulent for sundhed og ernæring hos Coop  

Hvis vi skal se en ændring i danskernes sundhed til den positive side, skal vi gøre det nemt at leve sundere. Nemt når vi køber ind, nemt når vi går ud og spiser, og nemt når vi er på arbejde. I Coop tror vi ikke på, at det fulde ansvar skal placeres hos forbrugerne. Det vil reproducere den ulighed i sundhed, som gang på gang bliver påvist. 

Omvendt er løsningen heller ikke for eksempel at lægge tunge afgifter på de fødevarer, nogle grupper skal undgå at spise for meget af. Primært fordi vi reelt ikke ved, hvad de substituerer de afgiftspålagte produkter med. Løsningen ligger et sted midt imellem at overlade det fulde ansvar til den enkelte og stram regulering fra staten. Der hvor det er muligt for virksomheder som os og fødevareproducenterne at gøre det, vi er bedst til. Nemlig at konkurrere.

Stadig ulighed i sundhed i Danmark
Her på midten lægger Måltidspartnerskabet sig, et samarbejde der blev lanceret 2. maj i år. Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab og tæller foreløbig 12 organisationer herunder Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Og Coop er også med. 

Vi har stadig en stor ulighed i sundhed i Danmark. Det er særligt dem med kort eller ingen uddannelse, der spiser langt fra kostanbefalingerne, og undersøgelser viser ikke overraskende, at vi giver spisevanerne og overvægten videre til vores børn. Derfor er det heller ikke nok at give forbrugerne viden og dernæst forvente, at de tilpasser deres forbrug herefter. Viden flytter ikke alle i en sundere retning og slet ikke dem, der spiser mest usundt. I bedste fald taler vi til den samme gruppe mennesker - dem, der i forvejen i en eller anden grad interesserer sig for deres egen sundhed. Det reproducerer den ulighed i sundhed, som kun er blevet øget i Danmark siden midten af 1980'erne.

Danmark er karakteriseret ved, at vi laver mange af vores måltider derhjemme. Det, sammenlignet både med Sydeuropa, USA og for eksempel Kina, hvor man oftere spiser ude end i Danmark. Og de mange måltider er lavet af de råvarer, vi har i køleskabet, i fryseren og i køkkenskufferne. Derfor begynder det sunde måltid i dagligvarehandlen, hvor varerne er købt, og det giver naturligt den danske dagligvarehandel en væsentlig rolle i arbejdet for mere sundhed. Spørgsmålet er, hvordan vi får endnu flere til at lægge flere sunde varer i indkøbsvognene.

Mærkningsordninger kan ikke stå alene
Mærkningsordninger som nøglehullet og fuldkornsmærket er et skridt på vejen, men mærkningsordningerne kan næppe stå alene. Derfor afdækker Coop de næste tre år sammen med De Samvirkende Købmænd samt Landbrug & Fødevarer i regi af Måltidspartnerskabet, hvordan vi via uddannelse af vores medarbejdere kan bidrage til, at flere danskere vælger en sund livsstil. Vi ved, at vores medarbejdere sælger mere, når de kender de produkter, de sælger, godt og kan vejlede kunderne. Det kan vi udnytte i arbejdet for mere sundhed. Derfor begynder vi med at kortlægge uddannelsesniveauet og -behovet hos vores medarbejdere.

Hos os går uddannelse på to ben. Det ene ben handler om, at vores ansatte skal vide noget om sundhed for at kunne vejlede vores kunder i en sundere retning. Det andet ben handler om, at vi som en af Danmarks største arbejdspladser med mere end 36.000 ansatte også er optagede af vores ansattes sundhed. En meget stor del af dem, der arbejder i vores butikker, er unge, som endnu ikke har mange års uddannelse i rygsækken.

En af de allervigtigste målgrupper, når vi taler sundhed, er med andre ord bredt repræsenteret på vores lønningslister, som det vel gælder for de fleste i dagligvarehandlen. Også derfor giver det god mening for os at beskæftige os med, hvordan vi igennem uddannelse i vores egen organisation kan hjælpe danskerne med at leve sundere.

Sundhed betaler sig
I Coop arbejder vi med sundhed, fordi det giver god forretningsmæssig mening. Det er den kontekst, vi læser alle initiativer ind i: At det skal kunne betale sig. Vi er ikke i tvivl om, at sundhed bliver et stærkt konkurrenceparameter fremover og det er gerne, når vi konkurrerer, at vi præsterer bedst. Derfor vil vi også hilse alle initiativer velkomne, som kan bidrage til, at konkurrencen om sundheden i dagligvarehandlen øges. Politiske indgreb med strukturelle tiltag, som øger rammebetingelserne for bedre konkurrence om sundheden, er ønskelige.

Tiltag, som gør det attraktivt og skaber gode betingelser for at konkurrere på salget af sunde varer. Et eksempel er den tilbagevendende kåring af årets nøglehulsbutik. Men kunne man forestille sig pekuniære fordele for de butikker eller kæder, der sælger mange sunde varer? Eller hvad med skatterabat på salg af sunde varer? Eller måske et krav om kalorieregnskab fra samtlige dagligvareaktører i Danmark?

Det vil uden tvivl være med til at skabe et større engagement i sundhed bredt i dagligvarehandlen, hvilket vil hjælpe den sunde sag bedre på vej - til glæde for både sundheden og bundlinjen.

debat@altinget.dk