Christian H. tilbage i DF-ledelse

NYHED: Dansk Folkepartis fødevareordfører er taget endeligt til nåde og er nu atter i partiets gruppebestyrelse.

Dansk Folkeparti besluttede på sit første gruppemøde efter valget at genoptage fødevareordfører Christian H. Hansen i gruppebestyrelsen.

Christian H. Hansen blev ellers smidt ud af ledelsen i foråret 2006 efter en kontrovers med partiets top. Han havde således beskyldt ledelsen for at have taget for meget hensyn til den politiske taktik i stedet for fødevaresikkerheden, da den undlod at fælde fhv. forbrugerminister Lars Barfoed (K) oven på endnu en af de mange fødevareskandaler.

Senere fik Christian H. Hansen dog sit ønske opfyldt, da Dansk Folkeparti oven på en kritisk rapport i december 2006 tvang Barfoed til at gå af.

Login