Carina C. vil tale med nordiske kolleger

NYHED: Forbrugerminister Carina Christensen (K) lover nu Socialdemokraterne at undersøge mulighederne for en fællesnordisk ernæringsmærkeordning.

Socialdemokraternes og Dansk Erhvervs forslag om en frivillig, fællesnordisk ernæringsmærkeordning bliver nu sendt videre til de nordiske forbrugerministre.

Den danske forbrugerminister Carina Christensen (K) er nemlig nu villig til i hvert fald at tage emnet op med sine kolleger i Norden, selv om hun i tirsdags kaldte initiativet til endnu en frivillig ernæringsmærkeordning for "besynderligt".

"Jeg vil gerne sondere terrænet hos vores nordiske naboer for at finde ud af, hvordan man stiller sig til et eventuelt fællesnordisk mærke. Så må vi jo se, hvad der kommer ud af det," siger Carina Christensen til Altinget | Fødevarer.

Login