Bioprofessorer på KU: Vi skal bruge naturens egne opdagelser til at løse menneskelige problemer

Man får let det indtryk, at menneskets opfindelser har overgået naturen. At fremtidens innovation skal komme fra imponerende robotter og ubegribelige digitale løsninger.

Hvis vi bad ChatGPT skrive et indlæg om potentialet i biosolutions, ville den skrive det hurtigere, end vi kunne læse det.

Sandheden er dog stadig, at naturen ikke kun er en sjov, spændende og fascinerende verden for BBC-dokumentarer og skoleklasser på udflugt.

Selv i al menneskets innovative magt er det stadig, som salmen lyder: "Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægtede ej det mindste blad at sætte på en nælde."

Naturen overgår med længder, hvad vi som mennesker endnu kender til, forstår og evner. Når vi producerer fødevarer, lægemidler, materialer og tekstiler, bruger vi stadig enorme mængder energi og ressourcer på at kopiere løsninger, som dyr, planter, svampe og andre organismer har fundet på.

Naturen er kort sagt en værktøjskasse med flere løsninger, end vi aner. Nogle af dem er effektive og bæredygtige løsninger på vores globale udfordringer, hvis vi kan finde, udvikle og implementere dem.

Hvad har vi i naturens værktøjskasse?

Naturen er eksempelvis ophavsmand til det måske aller vigtigste værktøj i vores fødevareproduktion: Fermentering. Det blev udnyttet i Kina for 7.000 år siden og bruges i dag til næsten alle mejeriprodukter, bagværk og alkoholiske drikke.

I de seneste 50 år har vi lært mere om fermentering. I dag kan vi bruge gærceller til at producere proteiner og andre ingredienser fra plantebaserede råvarer.

Med forskning og innovation kan fermentering blive vores bedste værktøj til at mindske dyreproduktion – og derved reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, frigøre landbrugsareal til mere natur og stadig sikre fødevare nok til 10 milliarder mennesker i 2050.

I lukkede fermenteringstanke bruger vi allerede i dag genmodificerede gærceller til at producere alt fra livsvigtig insulin til enzymer, der gør din vaskepulver mere effektiv og bæredygtig.

I Europa har vi brugt pesticider til at løse mange udfordringer for vores fødevareproduktion, men i naturens værktøjskasse finder vi mikroorganismer, der hjælper planter med at optage vand og næringsstoffer eller til at forsvare sig over for sygdomme og skadedyr.

Også dét er værktøjer, vi har brugt længe.

Vi har domesticeret og forædlet plantearter i århundreder efter deres egenskaber. Ved at undersøge planternes egne værktøjer helt i dybden kan vi i fremtiden udvikle nye planter, der modstår tørke, klimaforandringer, sygdomme og skadedyr.

{{toplink}}

Inde i hver planteart finder vi indholdsstoffer, der afgør råvarernes smag, tekstur og næringsværdi. De er basis for, hvordan vi forarbejder grønne råvarer til sunde, nærende og velsmagende fødevarer.

I sammenspillet mellem bakterier, planter og dyr kan vi finde løsninger til effektive dyrkningssystemer, der understøtter – og ikke ødelægger – biodiversiteten. Og mikroorganismer, der omdanner planter og alger til sunde og ernæringsrige fødevarer eller producerer biomaterialer uden brug af sort kulstof.

Et ufatteligt potentiale

Danske biotekvirksomheder som Chr. Hansen, Novozymes, og CP Kelco sælger allerede biosolutions som starterkulturer, vaskeenzymer og pektin.

Sektoren eksporterer i dag for 27 milliarder kroner årligt og forventer at kunne tredoble salget frem mod 2030.

Biosolutionssektoren vurderer, at den forsatte vækst og udvikling af allerede kendte produkter kan reducere den globale CO2-udledning med otte procent frem mod 2030.

Det største potentiale ligger dog i det, vi ikke kan forudse.

Alle de ukendte værktøjer ude i naturen, der kan drive så enorme fremskridt, at det skaber et før og et efter i historien.

Det skete i 1860erne, da Pasteur forskerede i sygdommenes biologi, udvikling af vacciner og i gæringsprocesser, der er grundlaget for de moderne vacciner. Det skete også i 1928, da Alexander Fleming opdagede penicillin.

Vi lever heldigvis efter deres opdagelser, men vi glemmer ofte, at vi stadig lever før den næste. Vi må ikke acceptere de nemme, klimabelastende løsninger, men skal omvendt efterleve tidligere pionerers insisterende nysgerrighed og jagt på naturens bedste værktøjer.

Det gør blandt andre USA og Kina i form af massive investeringer i forskning og innovation i biosolutions.

Vi har brug for en national strategi  

I Danmark har vi også væsentlige investeringer i biosolutions og stærke samarbejder mellem start-ups, globale virksomheder og dygtige forskere. Det giver os en chance for at være med forrest i kapløbet. Det, vi mangler nu, er en langsigtet national strategi, der blandt andet sikrer:

• Styrket forskningsinfrastruktur

Forskere og virksomheder står allerede i kø for at teste gode idéer. Forskningsmiljøerne har derfor mindre brug for nye puljer og straks-initiativer, der risikerer at øge flaskehalse.

Vi har brug for varige løft af fælles forsøgsmarker, procesanlæg, datainfrastruktur og ikke mindst muligheder for at rekruttere og fastholde kompetente specialister på universiteterne.

• Flere grønne dimittender

Der mangler kloge, grønne hænder og hoveder i hele værdikæden og i hele Danmark.

Vi skal rekruttere flere unge til naturvidenskaberne og sikre, at deres uddannelse ligner den virkelige verden, hvor man samarbejder på tværs af sektorer, fagligheder og uddannelsesniveauer.

Som ét tiltag starter både Københavns Universitet og DTU nye uddannelser i henholdsvis Biosolutions og Biomanufacturing i Kalundborg, der udvikles i tæt samarbejde med virksomhederne og professionsuddannelserne i Kalundborg.

• Hurtigere godkendelse af nye løsninger

Danmarks skæbne på biosolutions hænger tæt sammen med EU's, og EU bruger i dag otte til ti år år på godkendelsesprocesser, der tager to til tre år i USA.

Det betyder blandt andet, at vi bruger langt flere pesticider. Vi skal blive bedre og hurtigere til at implementere naturens løsninger frem for vores egne. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk