Begrænsning af fiskeri fører ikke altid til genopretning

Godt nok er det almindelig anerkendt, at der bliver fanget for mange fisk globalt set, men det er en grov forenkling at tro, at man kan vende tilbage til 'de gode gamle dage', hvor der var fisk nok blot ved at begrænse fiskeriet.

Danmarks Fiskeriundersøgelser oplyser i et svar til Folketingets Fødevareudvalg, at man måske aldrig kan ændre på de miljøændringer, som fiskeriet har forårsaget:

"Området ved South Georgia er et eksempel. Her har en restriktiv fiskeriforvaltning ikke formået at få Nototheniderne og isfiskene tilbage. Moratoriet på torskefiskeriet i Nordvestatlanten har heller ikke ført til bestandens genoprettelse, selvom fiskestoppet har været i kraft i ca. et årti." Fiskestop - eller meget restriktive fisketilladelser - i et geografisk afgrænset område kan være en udmærket løsning, hvis man kender bestandenes vandring og udbredelse og kan udpege de vigtige gyde- og opvækstområder.

Login