Bedre mad giver ny energi til Danmarks fremtid

DEBAT: Danskerne bruger en meget lille del af deres disponible indkomst på mad. Under 10 procent. Hvis vi kan hæve det tal, kan det gavne betalingsbalancen, den bæredygtige udvikling og befolkningens sundhed, skriver Coop Danmark.

Af Peter Høgsted
Mad- og måltidsaktivist, Coop Danmark

Danskerne skal svinge dankortet mere, for Danmark har brug for vækst. Sådan lyder beskeden ofte fra danske politikere, der tuder os ørerne fulde med, at vi skal købe flere møbler, et nyt køkken eller en ny bil. Det vigtigste er tilsyneladende, at vi køber, ikke hvad vi køber.

I Coop synes vi ikke, at det er en strategi med en stor fremtid. Vi synes, at noget forbrug er mere meningsfuldt end andet. Derfor synes vi, at politikere, fødevareproducenter, detailhandlen og gerne andre aktører kærligt skal hjælpe danskerne til at bruge flere penge på mad. Ikke på at købe mere mad, men på at købe bedre mad: Mad, der gør godt i maven og giver en god smag i munden hos forbrugerne samtidig med, at vi får ny energi i den danske fødevaresektor og en bedre betalingsbalance.

Ti milliarder i spil
Danskerne er blandt de folkefærd i verden, der bruger mindst af deres disponible indkomst på mad. Lige nu er tallet under 10 procent – og andelen er stadigt faldende. Den udvikling skal vendes. Den skal vendes, fordi vi ser alarmerende tal for folkesundheden, bl.a. fordi vi spiser for dårligt. Den skal vendes, fordi bedre mad er lig med bedre livskvalitet, når familien Danmark samles om et godt måltid. Den skal vendes, fordi den danske fødevarebranche har brug for et større hjemmemarked, der kan sikre både store aktører og små, lokale fødevareproducenter en solid platform til at styrke deres forretning. Og den skal vendes, fordi vi ikke må undervurdere betydningen af et innovativt hjemmemarked, når vi skal udvikle og styrke den danske eksport.

Hvis vi kan hæve danskernes forbrug af deres disponible indkomst på mad med ét procent-point – fra 10 procent til 11 procent – så taler vi om ti milliarder kroner mere, der sættes i spil i forhold til fødevarer i Danmark.

Ti milliarder, vi kan bruge på at sikre fødevarer med en bedre sundhedsprofil og en bedre smag, og som er produceret med respekt for både mennesker, dyr og miljø. Gør vi det smart, kan vi på én gang styrke både den danske madkultur og de danske eksportmuligheder. Vi kan skabe mere intelligent vækst.

Danmark skal være et land, hvor vi alle er stolte af de fødevarer, vi putter i munden hver eneste dag; hvor vi glæder os til, at vi skal i supermarkedet; og hvor vi stolte af, at Danmark ikke kun er kendt for det nordiske køkkens elitære gourmet-restauranter, men for at have en madkultur på tværs af sociale skel og økonomisk formåen, hvor kvaliteten er i højsædet.

Sammen kan vi løse det
Ingen tvivl om, at det er svært. Kravet er, at politikere, fødevareproducenter og detailhandlen evner at arbejde bedre sammen. Vi skal turde hæve blikket et øjeblik fra vores evindelige småsnak om Matador Mix ved kassen eller afgifter på nødder. Ikke fordi de emner ikke er vigtige, men fordi Danmark har brug for, at vi får nogle konkrete mål baseret på større visioner.

De visioner skal skabes i samspil – og fra Christiansborg skal vi udover fødevareministeren også have erhvervs- og vækstministeren og sundhedsministeren med om spisebordet, så vi får en tværgående og ambitiøs plan. God mad giver god energi. Lad os bruge den energi klogt.

Forrige artikel Ikke engang lige til øllet ... Næste artikel Hvem vil skabe vækst i fødevarebranchen?