Bedre forbrugerforskning efterlyses

Af Benny Engelbrecht
Forbrugerordfører for Socialdemokraterne

Lad os lave en kampagne! Sådan råber vi politikere ofte, når der er problemer - og så sætter vi et reklamebureau til at lave en flot kampagne. Der skal handling på drengen og skabes synlighed. Måske kommer vi endda selv med i kampagnen - i alt fald hvis man er minister - og det er jo et godt udgangspunkt for synlighed og dermed genvalg.

Men hvilke initiativer, der rent faktisk hjælper forbrugerne og hvilke, der blot er til forvirring, er der ikke rigtig styr på. Hvert år bruger det offentlige store midler på kampagner, hvor man i realiteten ikke aner, om de har den ønskede effekt.

Siden regeringen nedlagde Erhvervsministeriets Rådgivende Udvalg for Forbruger-forhold i 2002 og afskaffede en pulje reserveret forbrugerforskning, har der ikke været en overordnet strategisk tilgang til forbrugerforskningen i Danmark. Som det er i dag, er den forskning, der bedrives på området, spredt ud over på alle universiteterne og uden fælles strategi.

Derfor foreslår Socialdemokraterne i det forbrugerudspil, vi for nylig har lanceret, at vi samle kræfterne, og dermed styrke området gevaldigt.

Stort potentiale
Potentialet for dansk forbrugerforskning er stort, idet vi har nogle forskningsmiljøer som også internationalt er af høj standard. Men miljøerne synes isolerede.

Et glimrende eksempel på en sag, der afslørede hvor lidt vi véd, er debatten om hvilken type fødevaremærkninger, der virker. Mærkningsordningerne kan give forbrugerne information om, hvorvidt varerne er sunde eller usunde. Det er ganske vigtigt.

Men i stedet for at vi politikere førte en saglig diskussion, der både informerer forbrugerne og motiverer dem til at købe sundere mad, så buldrede industrien  frem med den vildledende GDA mærkning. Mens andre talte om det næsten ukendte Nøglehulsmærke og Forbrugerrådet længe har anbefalet negativmærkning.

Men vi har brug for meget mere viden og en fordomsfri diskussion om hvilke mærkningsordninger, der virker. Meget tyder faktisk på, at negativ mærkning, hvor man direkte skriver at et produkt er usundt, virker bedre end de såkaldte positivmærkninger, hvor man skriver at et produkt er sundt eller miljøvenligt.

Skal vi kvalificere den offentlige debat, er vi nødt til at styrke forbrugerforskning. Ellers bliver vi politikere nødt til at træffe valg i blinde. Mine par år på Christiansborg har for længst vist mig, at vi politikere på fødevareområdet (jeg selv inklusive) bliver tvunget ud i automatreaktioner, der ikke skeler til, hvad der rent faktisk er den rette løsning i den konkrete sag.

Væk fra spørgeskemaer
I dag er den største kilde til viden om forbrugerne spørgeskemaundersøgelser foretaget af medier og organisationer - med andre ord med det formål enten at lave en god nyhedshistorie eller at ændre på reguleringen.

Der ses en klar tendens til at telefoninterviews og lignende befolkningsundersøgelser ophøjes til videnskab. Men et reklamebureaus smarte spørgeskemaer skal ikke danne grundlag for vigtige politiske beslutninger. Det er problematisk, da forbruges selvrapporterede adfærd ofte er påvirket af den offentlige mening.

Man snakker om, at svarene er biased i retning af, at socialt acceptabel adfærd overestimeres af respondenten, men social uacceptabel eller illegitim adfærd underestimeres. Med andre ord, vil vi alle gerne fremstå positivt, når vi svarer på et spørgeskema, men i virkeligheden kan det give et forkert eller forvrænget billede.

Der er intet illegitimt i, at medier vil fortælle gode historier eller at lobbyister vil påvirke beslutningstagerne, men det må og skal ikke stå alene som beslutningsgrundlag. Vi skal i stedet have en uafhængig og saglig forskning.

Forslag om forbrugerforskningsinstitut
Derfor foreslår jeg på vegne af Socialdemokraterne, at der etableres et egentligt forbrugerforskningsinstitut. På kort sigt kan der etableres en særskilt pulje til forskning i forbrugeradfærd, hvorfor forskere kan søge til konkrete projekter.

Puljen kunne eksempelvis administreres af Forbrugerstyrelsen i samarbejde med en følgegruppe bestående af repræsentanter for erhvervsvirksomheder og forbrugere.

Og hvem ved, måske betyder det, at du en dag vil opleve fødevare- og forbrugerpolitikere, der udtaler sig på et oplyst grundlag?

debat@altinget.dk