Ansøgerlande fortsætter som 2. rangslande med EUs nye landbrugsreform

En reform af EUs landbrugspolitik er på dagsordenen, når der i næste uge er rådsmøde for EU-landenes landbrugs- og fiskeriministre i Bruxelles. EU-Kommissionen har udarbejdet er forslag til en reform, der omfordeler landbrugsstøtten (midlerne til landdistrktspolitikken mellem medlemsstaterne) efter følgende tre objektive kriterier: 1) Landbrugsarel. 2) Beskæftigelse i landbrugssektoren. 3) Bruttonationalprodukt pr. indbygger i købekraft.

- Bruttonationalproduktet pr. indbygger i købekraft er typisk betydeligt lavere i ansøgerlandene end i de nuværende medlemslande. Det er en af de punkter i reformen, som viser, at landbrugene i de nye lande fortsat skal have mindre støtte end landbrugene i de nuværende, siger Ditte Staun.

- Folkebevægelsen mod EU har derfor stor forståelse for de landmænd i ansøgerlandene, som demonstrerer deres bekymring og utilfredshed i bl.a. de store demonstrationer, vi har oplevet i Polen. Det er ikke uden grund, at de føler sig som ofre for en kolonialisering, hvor de ruineres og må sælge deres bedrifter til udlændinge, fortsætter hun og tilføjer: - Uanset om planerne bliver til noget eller ej, vil man forfordele de nye medlemslande. EUs nuværende landbrugsstruktur er ikke alene uholdbar for EU-15, men vil betyde en eksplosion i unionsbudgettet. Hvis alle skal have en bid af kagen, må kagen være meget større. Så langt rækker solidariteten ikke, så de nye, fattigere lande må nøjes med krummerne"....