Anprisning af fødevarer gavner folkesundheden

DEBAT: Anprisninger af fødevarer er en unik måde at informere om kost og ernæring til forbrugerne, skriver marketingchef i Lantmännen Schulstad.

Af Martin Andersen,
Nordisk marketingchef, Lantmännen Schulstad A/S

Den nye EU-lovgivning, der på sigt giver danske fødevareproducenter mulighed for at fortælle om fødevarernes sundhedsfordele, har fået flere politikere, ernæringseksperter og sågar de danske myndigheder til at gå i selvsving.

Skrækeksemplet med vingummi tilsat vitaminer bliver gang på gang hevet frem som argument for, at de er helt galt på den i EU. Men faktum er jo, at den nye lovgivning ikke åbner op for at anprise den slags fødevarevarer, men diskussionen er alligevel primært fokuseret på alle mulige og umulige problemstillinger ved anprisninger. Dem har vi som fødevareproducenter noteret os, mens en stor del af forbrugerne desværre er blevet skræmt.

Emballagen som informationskanal
Lad os prøve at vende bøtten på hovedet og se på de samfundsmæssige muligheder, funktionelle fødevarer og særligt sundhedsanprisninger kan give, hvis vi styrer den videre proces konstruktivt i Danmark.

De fleste fødevareproducenter bruger i dag betragtelige ressourcer på at udvikle emballage - både af hensyn til holdbarhed og sikkerhed generelt, men også fordi vi ved, at emballagen er en mulighed for at kommunikere med forbrugerne og en mulighed for at påvirke forbrugernes valg bl.a. i købssituationen. At anprise på emballagen kan derfor ses som en unik informationskanal og en påvirkningsmulighed i en tid, hvor de traditionelle kostkampagner tilsyneladende har svært ved at nå forbrugerne gennem de traditionelle medier.

En ny undersøgelse fra Suhr's Seminarium har f.eks. netop dokumenteret, at kun 40 pct. af danskerne har hørt om de otte kostråd på trods af forskellige kommunikationsaktiviteter fra myndighederne. Meget tyder derfor på, at der er behov for at tænke i nye måder at nå forbrugerne på, og måske særligt at nå udsatte forbrugere, som har det største behov for ernæringsoplysning.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det ikke blot handler om at skabe kendskab til et nyt kostråd eller sundhedsbudskab. Det handler grundlæggende om at ændre faste og meget indgroede indkøbs- og spisevaner.

Start med de naturlige ingredienser 
Forbrugerne er skeptiske, fordi man bliver ved med at diskutere anprisning af tilsatte ingredienser til usunde fødevarer uden først at give mulighed for at anprise de gode funktionelle ingredienser, der naturligt forekommer i vores basisfødevarer, og som forbrugerne derfor har et naturligt forhold til.

Lad os dog hurtigst muligt starte med at anprise den række af dokumenterede sunde fødevarer, som allerede er funktionelle i dag for på den måde at skubbe forbruget i en sundere retning. Fuldkorn er et godt eksempel på en sund og naturlig ingrediens, som forbrugerne kender til, og som i forvejen forekommer i en række basisfødevarer.

Sundere produktudvikling
Muligheden for at fortælle forbrugerne om fordelene ved at vælge en fødevare på grund af en sundhedsmæssig gevinst vil desuden give de danske fødevareproducenter et øget incitament til at udvikle sundere fødevarer - til gavn for både forbrugerne og folkesundheden.

Forrige artikel Skal Fødevareministeriet nedlægges? Skal Fødevareministeriet nedlægges? Næste artikel Fint besøg i Fødevareudvalget Fint besøg i Fødevareudvalget