Akvakulturen: Rammevilkår er vigtigere end forskningskroner
DEBAT: Maritim planlægning, en moderniseret miljøbeskyttelseslov og omsættelige kvælstofkvoter kan bane vejen for hundredvis af arbejdspladser i muslingeindustrien, skriver Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur.
Af Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur
Det Nationale Bioøkonomipanel har afleveret en række anbefalinger til miljø- og fødevareministeren. Anbefalingerne skal fremme den bæredygtige bioøkonomi, og panelet vurderer, at anbefalingerne kan medføre opdræt af 300.000 tons muslinger og flere hundrede nye arbejdspladser.
Vi er enige i potentialet, men panelets anbefalinger bør skrues bedre sammen.
Problemet er ikke manglende viden
Muslinger kan opdrættes med henblik på konsum, hvor produktet er en sund, velsmagende og klimavenlig fødevare, men det kan også anvendes som et såkaldt marint virkemiddel.
Her udnyttes det, at opdræt af muslinger fjerner kvælstof i vandmiljøet, og muslingerne kan anvendes som proteinkilde til fx økologisk dyrefoder eller som yngel til udlægning på særligt udpegede muslingebanker, hvor de kan vokse og senere høstes.
Det er der intet nyt i. Vores medlemmer har i mange år forsøgt at realisere potentialet i begge produktionsformer, men uden forretningsmæssig succes, og der er anvendt mange skattekroner til forskning og udvikling i opdræt af muslinger.
Problemet er ikke manglende viden, og derfor er det bekymrende, at panelets anbefalinger peger på endnu mere forskning og udvikling. Vi mener, at der er behov for en mere erhvervsorienteret tilgang og bedre rammevilkår for produktionen.
Politisk prioritering er nødvendig
Samfundet må stille den nødvendige fysiske plads til rådighed for produktionen. Det er ingen nem sag.
Muslingeopdræt kan være arealkrævende. Anlæggene vil skulle placeres forholdsvis kystnært, og det kan konflikte med andre brugere af vores fælles kystvande. Det er vores erfaring, at ikke alle er begejstrede for sådanne anlæg.
Derfor har vi længe peget på behovet for maritim fysisk planlægning, hvor der tages hensyn til andre fritids- og erhvervsinteresser. Her vil der politisk skulle foretages en afvejning mellem de forskellige og ofte modsatrettede hensyn.
Myndigheder modarbejder muslingerne
Der skal være politisk velvilje hos de centrale miljømyndigheder, som ind imellem modarbejder vækst i akvakultur. En virksomhed har således allerede investeret et betydeligt millionbeløb i opdræt af muslinger som ”marint virkemiddel”.
Miljøstyrelsen gav en miljøgodkendelse, men den blev siden ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet. Det skyldtes bl.a., at nævnet ikke fandt, at der var den tilstrækkelige lovhjemmel i miljøbeskyttelsesloven.
Derfor er der behov for at modernisere og ændre miljøbeskyttelsesloven.
Miljørigtigt opdræt
Rentabel drift skal bane vejen for de nødvendige investeringer. Det kan fx ske ved at indføre omsættelige kvælstofkvoter.
Det vil honorere muslingeopdrætteren for den samfundsmæssige værdi af at fjerne kvælstof fra havmiljøet. Det vil øge rentabiliteten og skabe et incitament for muslingeopdrætterne.
Gennemføres disse politiske anbefalinger fuldt ud, vil vi se en erhvervsdrevet vækst.
Det vil gavne miljøet, bidrage til vækst og skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne.
Det vil ikke være tilfældet, hvis anbefalingerne alene udmøntes i en række nye forskningsprojekter.
Concito: Klimaansvar en varm kartoffel
Arla og landbruget: Væk med sundhedsforvirringen
