L&F: Vi opfordrer verden til at kigge mod den danske fødevaresektor
Krigen i Ukraine har testet vores fødevareforsyning, men problemerne med forsyning vil blot vokse sig større med klimaforandringer og en voksende population. Danmarks fødevaresektor kan dog være en del af løsningen, skriver administrerende direktør i L&F, Merete Juhl.
Hvad gør man, når krig, konflikt og krise pludselig kommer tættere på, end man er vant til?
Det har vi alle oplevet i løbet af det år, der er gået, siden Putin iværksatte den russiske invasion af Ukraine.
Udover en enorm sympati med og støtte til ukrainerne kom det til at handle om de meget konkrete konsekvenser af krigen.
For før krigen var Ukraine én af verdens største fødevareproducenter. Før krigen kom 12 procent af al verdens hvede for eksempel fra Ukraine.
Derfor var der en reel bekymring for en regulær fødevarekrise.
Oveni kom så stigende priser på energi og en høj inflation, og så rakte konsekvenserne pludselig ind i hverdagen. Også her i Danmark.
Det kom aldrig til tomme hylder i de danske supermarkeder, for de danske og europæiske værdikæder er stærke. Langt værre så det ud andre steder i verden.
Fødevareproduktion under pres
Vi slipper ikke for at gentænke fremtidens produktion af fødevarer og forsyningssikkerheden.
For jordens befolkningstal er fordoblet siden 1970, og vi er nu mere end 8 milliarder på kloden.
Og allerede i 2050 vil det til sandsynligvis være tæt på 10 milliarder.
Samtidig står vi overfor stigende temperaturer, ekstremt vejr, vandmangel og andre effekter af klimaforandringerne, der alle har konsekvenser for vores fødevareproduktion.
Det bliver mere og mere tydeligt, at hverken Danmark eller Europa er alene i verden.
Alt hænger sammen, og vi er nødt til også at se på hele verdens fødevareproduktion som et samlet hele.
Der er brug for løsninger, som kan adressere flere udfordringer på en gang, og her giver det mening for verden at kigge mod den danske fødevaresektor.
Det er der mange gode grund til, men den helt grundlæggende er, at danske landmænd og fødevarevirksomheder tænker klima og innovation ind i alt, hvad de gør.
Noget som bestemt ikke er en selvfølge i andre dele af verden, hvor fødevareproduktion er mere rutine- end udviklingspræget.
I det danske landbrug er brugen af præcisionsteknologi i fremgang.
Klima-innovativt og effektivt landbrug
Godt tre-fjerdedele af landbrugsarealet bliver dyrket af landbrug med præcisionsteknologi.
Det kan være alt fra sektionsstyring af sprøjter, der også formindsker forbruget af sprøjtemidler, over brug af foto fra droner og satellit til brug af særlig GPS-teknologi til at sikre effektivitet i marken.
Med pyrolyse laver innovative virksomheder halm og gylle om til biokul, der kan strøs på marken og binde store mængder af kulstof i hundredvis af år.
Der er mange af den slags historier, og de bidrager alle til, at CO2-udledningen fra de danske landbrug er faldet med 15,5 procent siden 1990, mens produktionen er steget med knap 28 procent.
Den danske fødevaresektor laver altså mere med mindre, og vi er med helt fremme, når det kommer til at være klima-innovative og effektive.
Der er ikke noget med at hvile på laurbærrene og tage den med ro.
Vi insisterer på at være en del af løsningerne på nogle af nutidens største globale udfordringer.
Ruslands krig i Ukraine har været en påmindelse om, hvor vigtigt det er at sikre fødevareforsyningssikkerheden for alle.
Selvom det er et tragisk bagtæppe, bør læren være, at vi skal arbejde sammen om at skabe en mere bæredygtig og sikker fremtid for fødevareproduktionen globalt.
{{toplink}}
Tænketanken Europa: Ruslands invasion af Ukraine risikerer at synke Kommissionens grønne fødevareflagskib
KL, DN og L&F: Barrierer og manglende tempo kan få konsekvenser for klimamål
