Det ønsker jeg for fremtidens fælles landbrugspolitik

DEBAT: Forberedelserne til det danske EU-formandskab er i fuld gang, og regeringen ønsker at nytænke den fælles landbrugspolitik, skriver fødevareminister Henrik Høegh (V).

Af Henrik Høegh (V)
Fødevareminister 

Når snakken falder på landbrugets fremtid, er det ikke nok at diskutere forholdene indenfor Danmarks grænser.

Debatten har ganske vist gennem de sidste par måneder fokuseret meget på det kriseramte landbrug og udfordringerne i "Udkantsdanmark" - eller, som jeg foretrækker det, "Baglandsdanmark" - men vi skal ikke glemme, at de problemstillinger, vi oplever herhjemme, ofte er de samme i resten af EU.

Europæisk landbrug, herunder hele landbrugs- og fødevaresektoren, skal ikke bevares i en utidssvarende tidslomme, men løbende tilpasse sig de udfordringer, det møder, både nationalt og internationalt.

EU-Kommissionen har sat gang i en offentlig debat om den fælles landbrugspolitiks fremtid, mål, principper og bidrag til "Europa 2020"-strategien. Omdrejningspunktet i det danske indspil til den fremtidige landbrugspolitik er, at der skal være lige vilkår for landmænd i hele Europa.

Ønsker ikke mere støtte
Vi ønsker ikke mere støtte til landbruget - tværtimod. Dermed kan vi heller ikke gå ind for tanken om at opfinde nationale støtteordninger rundt omkring. Vi ønsker, at vores landmænd skal konkurrere på dygtighed, ikke på størrelsen af de respektive statskasser.

Dygtige landmænd i fremtiden er innovative både mht., hvad de producerer og i måden de producerer på. Dygtige landmænd laver fødevarer, der smager godt, men som også har høj kvalitet ved, at de er frembragt med omtanke for miljø og dyrevelfærd. Og dygtige landmænd bidrager samtidig til produktion af energi, så vi udnytter ressourcerne så effektivt som muligt.

Der er ingen tvivl om, at landbrugserhvervet står over for en række udfordringer i de kommende år. Klimaforandringer, konkurrence fra andre verdensdele og forbrugernes forskelligrettede ønsker stiller stigende og sommetider modsatrettede krav til landbruget.

En fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfordringer - og til, på samme tid, at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og bæredygtig udvikling. For eksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødevaresikkerhed, større miljømæssige hensyn og levering af grøn energi.

Forbereder EU-formandskab
I 2012 har Danmark EU-formandskabet, og regeringen er allerede godt i gang med forberedelserne. Vi håber under dansk formandskab at være med til at nytænke landbrugspolitikken i en moderne retning.

EU's landbrugspolitik er i dag opdelt i to søjler; den første har at gøre med de enkelte landmænd, den anden med udvikling af landdistrikterne.

Én måde at nytænke landbrugspolitikken på er at skabe en mere målrettet søjle I og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæggende præmie til rådighed for alle landbrugere på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan udbetales som en bonus for at levere offentlige goder, fx natur og miljø. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling i landdistrikterne.

Vi kan ikke undvære landbrug i Europa. Under formandskabet skal vi have fokus på, hvordan landbrugets potentiale kan udnyttes fuldt ud - til gavn for borgere og miljø.

Branchen har potentiale til at blive et vigtigt aktiv i arbejdet for bæredygtige energiløsninger. Derfor er det en naturlig retning for europæisk landbrug at bevæge sig mod, udover fødevareproduktion, også at levere offentlige goder til gavn for os alle.

Jeg glæder mig til at debattere mulighederne med mine kollegaer under formandskabet.

Forrige artikel GMO-strategi for grøn vækst Næste artikel MadX - vejen til sundhedsfremme MadX - vejen til sundhedsfremme