Fødevaresektoren skal gribe mulighederne

Af Erling Bonnesen
Venstres fødevareordfører 

I mit sidste debatindlæg her på siden argumenterede jeg for, at det er nødvendigt at kigge på fødevaresektorens konkurrencevilkår. Danmark har ikke råd til at opgive en sektor, der står for 20 pct. af den danske eksport og brødføder en lang række andre vigtige erhverv.

Derfor kan det ikke nytte noget, at landbruget på en række væsentlige punkter skal kæmpe med klart ringere vilkår end de nærmeste udenlandske konkurrenter.

Når det er sagt, så er krisen også en mulighed for at tage en kritisk gennemgang af erhvervets forretningsområder og overveje, i hvilken retning erhvervet skal udvikle sig for at kunne takle fremtidens betingelser. Erhvervet må tage udfordringen op og kigge fremad.

Derfor er det interessant læsning at gennemgå Landbrug & Fødevarers fremtidsvision "Vækst i balance", som blev præsenteret på organisationens årsmøde d. 8. juni. Det er opmuntrende at se, at der virkelig lægges vægt på, at erhvervet skal gribe de muligheder, som findes i fremtidens udfordringer indenfor så forskellige områder som energiforsyning, miljø, medicin og dyrevelfærd.

Blandt andet lægges der op til, at erhvervet skal satse mere på nye produkter indenfor energi. Det ligger rigtig godt i tråd med regeringens Landbrugspakke - Grøn Vækst 2.0 - der lægger op til at netop landbrugets rolle indenfor udviklingen og udnyttelsen af biogas og biomasse skal forstærkes.

Fra standardvarer til udvidede forretningsområder
Men det er ikke kun på energi-området, at fødevaresektoren kan spille en større rolle. For nyligt udgav Mandag Morgen et særtillæg om fødevaresektorens fremtid. Det var en opsamling på flere ugers debat omkring fødevaresektorens fremtid. En af konklusionerne herpå var, at landbruget i høj grad har et udviklingspotentiale i forhold til fremtidens voksende behov for fødevarer.

Det voksende befolkningspres betyder, at der vil blive et større behov for specialviden om produktion og udvikling af fødevarer. Netop her har den danske fødevaresektor virkelig noget at byde ind med. Men det kræver, at man videreudvikler de store kompetencer, der ligger hos den danske fødevaresektor til - udover at producere standardiserede fødevarer - at sælge avanceret viden om hvordan fødevarer udvikles og produceres.

Den store viden, som den danske fødevaresektor ligger inde med, skal også bruges til at udvikle "skræddersyede" fødevareprodukter. Det sker ved at tage udgangspunkt i, hvilke produkter der er behov for, og så forsøge at udvikle dem. Et godt eksempel på den tilgang er Arlas specialprodukter. Arla producerer bl.a. et mælkeprodukt med en fedtprocent på 11 til en befolkningsgruppe, som de fleste fødevareproducenter overser: de undervægtige, herunder mange pensionister, der ikke får kalorier nok.

Vi skal først og fremmest have fødevaresektoren igennem krisen nu og her - men vi skal også overveje, hvordan erhvervet skal udvikle sig i fremtiden. Det gælder om at udnytte, at den danske fødevaresektor er verdens tredjestørste fødevareklynge med en enorm videnskompetence. Det giver nogle helt unikke muligheder for den fremtidige udvikling - og de muligheder skal vi gribe.

debat@altinget.dk