Søerne skal sættes fri

DEBAT: Justitsministeriets plan mod skuldersår er et skridt i den rigtige retning – men ikke stort nok, mener Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse.

Af Ole Münster,
direktør for Dyrenes Beskyttelse

Skuldersår er et alvorligt velfærdsproblem hos danske søer. Alt for mange af Danmarks 1,1 million søer ligger fastlåst i snævre farebokse med større eller mindre skuldersår. Skuldersår svarer til liggesår hos mennesker.

De er et velfærdsproblem, fordi de er smertefulde. Og fordi de er tegn på, at noget er helt galt i besætningerne. Skuldersår kan nemlig forebygges. Og hvis de alligevel skulle opstå, kan de med aflastende foranstaltninger helbredes, når blot der skrides ind i tide.

Årsagen til, at søer får skuldersår er ikke simpel. Der er ofte tale om flere omstændigheder, der optræder samtidig. Men skuldersår opstår næsten kun i farestalden, hvor søerne føder og opfostrer deres grise, mens de er fikseret i bokse, der er bare få cm længere og bredere end deres egne kroppe.
Med næsten ingen mulighed for bevægelse, og tvunget til at hvile med skuldrene direkte mod hårde bare gulve.

Få skuldersår på friland
Hvis søerne var løse, enten på friland eller i gode stier, ville de kunne bevæge sig omkring, og man ville kunne indrette hensigtsmæssigt. Man ville f.eks. kunne give dem et halmstrøet leje, som de kunne opsøge, når de ville hvile, og et andet mindre varmt område, de kunne opsøge, når det var behovet.  Bevægelse og noget blødt at hvile på er oplagte forslag til at nedbringe risikoen for liggesår - såvel hos mennesker som hos søer. Hvilket bekræftes af, at skuldersår kun i ekstraordinære tilfælde opstår hos søer på friland.

Skuldersår har siden 2003 haft offentlighedens og politikernes bevågenhed. I 2007 skete der endelig noget konkret, idet der i Folketinget blev fremsat et beslutningsforslag om bekæmpelse af skuldersår. Med endog meget stor opbakning bag. Justitsministeren nedsatte i forlængelse heraf Arbejdsgruppen vedrørende skuldersår hos søer, der i maj afgav rapport. Dyrenes Beskyttelse har været repræsenteret i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har ikke foreslået udfasning af fiksering i farestalden. Dette er et langt sejt træk, som ikke kunne forhandles i en arbejdsgruppe, der med kort frist skulle komme med forslag til, hvordan forekomsten af skuldersår hurtigt kan nedbringes i det danske sohold.

Gode tiltag i arbejdsgruppen
Til gengæld starter der forhandlinger om opstaldningen af søerne i indeværende måned i en anden arbejdsgruppe under Justitsministeriet, nemlig arbejdsgruppen om hold af svin. Indtil der kommer krav om løse søer, må de 95 pct. af de danske søer, der er fikseret, hjælpes så godt, som det nu kan lade sig gøre. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse sammen med resten af arbejdsgruppen vedrørende skuldersår hos søer en række tiltag, hvoraf de vigtigste er:

- Krav om 2½ pct. sygestipladser af stipladser til løsgående drægtige søer i hver besætning
- Projekter til afklaring af mulighederne for kontrol med søer til destruktion
- Et nationalt skuldersårsprogram

Dyrenes Beskyttelse glæder sig især over, at det er lykkedes arbejdsgruppen at blive enige om tiltag i forhold til de mange søer, der hvert år bukker under i besætningerne. Søer, som ikke klarer deres forudbestemte produktionsliv, men må aflives eller findes selvdøde. Hver fjerde so må således sendes til destruktion i stedet for til slagtning - i 2007 så mange som 174.000 søer. Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse en direkte afspejling af det hårde liv, søerne har i staldene.

Kravet om sygestier vil bevirke, at flere søer kan blive aflastet og helbredt i tide. Og kontrol med søer til destruktion vil bevirke, at destruktionsanstalterne ikke kan bruges som skraldespande uden nogen som helst risiko for at overtrædelser af dyreværnsloven opdages. Endelig vil skuldersårsprogrammet bevirke øget overvågning og kontrol i alle besætninger samt handlingsplaner og sanktioner overfor de besætninger, hvor der er flest problemer med skuldersår.

Dog kun lappeløsninger
Dyrenes Beskyttelse mener, at arbejdsgruppens forslag vil medføre forbedringer for søerne. Men det skal understreges, at det er forbedringer indenfor et produktionssystem, hvor der som udgangspunkt er taget intet som helst hensyn til søernes behov.

Så længe søerne er fikseret, kan der kun blive tale om lappeløsninger i forhold til dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse kører indtil oktober en kampagne for at få søerne i løsdrift, enten på friland eller i gode stier. For først med et lovkrav om, at søerne skal gå løse, kan der blive tale om god dyrevelfærd. Enhver, der ønsker anstændige forhold for søerne, opfordres til at støtte kampagnen med en underskrift (www.frigris.nu).

Forrige artikel Fødevareerhvervet har en vinderstrategi på klimaområdet Fødevareerhvervet har en vinderstrategi på klimaområdet Næste artikel Flere penge til råvarer Flere penge til råvarer