Eva Kjer: Jeg har ikke afskrevet venstrefløjen

NYHED: Fødevareministeren er dybt forundret over venstrefløjens kritik af veterinærforhandlingerne. Den økonomiske ramme er slet ikke fastlagt endnu, siger hun.

Venstrefløjen i Folketinget er alt for tidligt ude, hvis de allerede nu er bekymrede over resultatet af veterinærforhandlingerne dette forår.

Det mener fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der reagerer skarpt på beskyldninger fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

På Altinget | Fødevarer undrede de tre partier sig tidligere på ugen over, hvorfor der indtil videre kun har været holdt ét eneste forhandlingsmøde. De mente, at det snart ville være for sent at nå et bredt forlig inden sommerferien og frygtede for, at ministeren har planer om at indgå et hurtigt og smalt forlig med Dansk Folkeparti.

Login