EL vil halvere dansk svineproduktion

NYHED: I en ny plan for at dæmpe fødevarepriserne foreslår Enhedslisten bl.a. at halvere den danske svineproduktion på kun fem år. Forslaget skydes ned fra alle sider i Folketinget.

Hvis de stigende fødevarepriser både i Danmark og på globalt plan skal holdes nede, skal der drastiske midler til.

Det mener i hvert fald Enhedslisten, der netop har lanceret en ambitiøs "akutplan" mod de høje priser på mad - en plan, der både inkluderer en såkaldt "pris- og profit-kontrol" på detailhandlens fødevarepriser samt en halvering af svineproduktionen i Danmark i løbet af de næste blot fem år.

"Vi har sendt planen ud, fordi det er helt indlysende, at der er store problemer med de her fødevarestigninger. Det er også indlysende, at det får store konsekvenser i tredjeverdenslandene, og det er nødvendigt at gøre noget akut," siger Per Clausen i dag.

Login