Grotesk at frikende farlige farvestoffer
DEBAT: Det burde være en selvfølge, at EU forbyder farvestoffer, der er mistænkt for at skade børns sundhed. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke, skriver Christel Schaldemose (S).
af Christel Schaldemose,
medlem af Europa-Parlamentet (S)
Jens og Jeppe er to herlige drenge med krudt i en vis legemsdel. Men når de har drukket appelsinsodavand og spist vingummibamser, bliver de helt ustyrlige. Det skyldes sukker, er den første tanke, der falder os ind. Men faktisk kan det lige så vel være pga. farvestofferne i børnenes slik og sodavand, at de bliver hyperaktive.
I september viste en britisk undersøgelse fra Southampton Universitet, at seks farvestoffer gør børn hyperaktive og øger risikoen for indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær. Farvestofferne er i både slik og sodavand. Som følge af undersøgelsen meldte en række butikker og producenter i både Danmark og England straks ud, at de ville undlade at bruge farvestofferne fremover.
Forbud ikke i sigte
I EU burde konsekvensen derfor også være simpel nok. Et totalforbud. Desværre er et forbud nok ikke i sigte. Som altid i EU er det en langsommelig proces at vedtage selv den mindste regel. Første skridt var derfor, at den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritets (EFSA) skulle vurdere den britiske undersøgelse.
EFSA kom med sin melding om undersøgelsen lige inden påske. Og den melding var nedslående: for selvom stofferne synes at have en negativ indvirkning på børn, så er azo-farvestoffer ikke bevisligt farlige. Eller rettere: stofferne er ikke farlige nok! EFSA mener ikke, at der findes nok statistiske beviser for, at azo-farvestofferne er sundhedsskadelige.
I sin pressemeddelelse om sagen kalder EFSA sig selv for fødevaresikkerhedens vagthund. Men der er ikke meget vagthund over EFSA i denne sag. De vedkender, at der er en effekt, men anbefaler ikke, at der indføres et forbud. Der er altså en effekt, men hvor udbredt, den er, vides ikke med sikkerhed. Og derfor mener EFSA ikke, at der skal gøres noget. Det er stærkt bekymrende.
Ved brug af et forsigtighedsprincip ville alene mistanken om, at der er en negativ effekt, føre til et forbud. I hvert fald indtil stofferne var fuldt videnskabeligt frikendte. For farvestoffer ville dette faktisk ikke være så svært. For de tjener intet andet formål end at farve et produkt. De gør ikke produktet sundere; de binder ikke stofferne i produktet bedre sammen; de har ingen konserverende effekt el. lign. Det er ren mad-makeup.
Derfor burde et forbud være enkelt. Alene det, at en række producenter i Danmark så prompte lovede at udfase stofferne, viser jo, at de ikke har nogen særlig betydning. EFSA har dog valgt at anbefale flere undersøgelser frem for et forbud. Heldigvis er der stadig noget at gøre.
Stadig chance for indførelse af forbud
Den 11. april holder DG SANCO's stående udvalg møde. DG SANCO er det ansvarlige generaldirektorat i Kommissionen. Her skal Kommissionen tage stilling til EFSAs udmelding om farvestofferne. Udvalget kan stadig nå at anbefale, at der laves et forbud trods EFSA's melding.
Udvalget består bl.a. af nationale eksperter, således er der også en repræsentant fra Danmark. Jeg har taget initiativ til en underskriftsindsamling i Europa-Parlamentet, og jeg har skrevet til Kommissionen og opfordret dem til et forbud trods EFSA's udmelding.
Jeg håber, at Eva Kjær Hansen som ansvarlig for den danske repræsentant til mødet arbejder for forsigtighedsprincippet vedr. farvestofferne her og nu. Næste skridt må være, at vi får indført et forsigtighedsprincip i forhold til alle fødevarer i EU. Hvis der er mistanke om, at et stof er den mindste smule farligt, skal det ikke i vores børns mad. Så enkelt er det.
