Strid i DF om indgreb mod lurpakmærket

NYHED: Dansk Folkepartis erhvervsordfører Colette Brix er lodret uenig med partiets fødevareordfører om et indgreb mod brugen af lurpakmærket.

Der er opstået uenighed internt i Dansk Folkeparti om et muligt indgreb mod brugen af det kendte lurpakmærke på de såkaldte "smørbare" blandingsprodukter, der indeholder andet end rent smør.

Partiets erhvervsordfører Colette Brix er nemlig lodret uenig med fødevareordfører Jørn Dohrmann (DF), der i sidste uge fortalte, at han er klar til at gå sammen med Socialdemokraterne og SF i et alternativt flertal uden om regeringen for at tvinge fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at gribe ind over for brugen af mærket.

S, SF - og Jørn Dohrmann - mener således, at Arla Foods er i færd med en rendyrket vildledning af forbrugerne, fordi de sælger produktet "Lurpak smørbar", der ikke kun indeholder mælkefedt, men også vegetabilsk fedt, med lurpakmærket, som de fleste forbrugere ifølge meningsmålinger forbinder med rent smør.

Login