Flertal for klimamærkning af fødevarer

NYHED: Et lille flertal af danskerne går ind for en obligatorisk CO2-mærkning af fødevarer, der sælges i Danmark. Politikerne er skeptiske.

De danske forbrugere tager positivt imod tanken om en særlig klimamærkning af de fødevarer, der sælges i Danmark.

I en ny meningsmåling, A&B Analyse har foretaget for Altinget | Fødevarer, svarer 41,3 pct. af de adspurgte således, at de går ind for en obligatorisk mærkning af fødevarerne, der viser, hvor meget CO2, der er blevet brugt til fremstillingen. 39,3 pct. er imod, mens 19,4 pct. er i tvivl.

En klimamærkning af fødevarer er kommet på dagsordenen flere steder i verden, efter at debatten om CO2-udledningen er intensiveret i de seneste år. I lande med en stor fødevareproduktion er fødevaresektoren nemlig en af de største CO2-syndere, og mere klimavenlige fødevarer kan udgøre et væsentligt bidrag til et bedre klimaregnskab. Det skønnes, at ca. 18 pct. af det samlede danske CO2-udslip stammer fra fødevareproduktionen.

Login