Eva Kjer ønsker mærkning af optøet brød

NYHED: Fødevareministeren vil nu have bagere og supermarkeder til klart at skilte med, om brødet er bagt derhjemme eller på fabrik.

Supermarkeder og bagerforretninger skal for fremtiden fortælle forbrugerne helt klart, om brødet og kagerne i forretningen er friskbagt, eller om det er fremstillet på fabrik og blot tøet op i butikken.

Det mener fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der nu har bedt Fødevarestyrelsen og detailhandlens brancheorganisationer finde ud af, hvordan kravet om en mærkning konkret skal udformes.

"Når forbrugerne køber ind i et bageri, vil det være rimeligt at antage, at de forventer, det er friskbagt, og ikke er fremstillet af optøede, industrifremstillede produkter," skriver fødevareministeren i et svar til Folketingets fødevareudvalg.

Login